Se billederne: BTS i kampen for klimaet i FN
BTS er verdens største k-pop-gruppe bestående af syv drenge fra Sydkorea. Gruppen har en enorm fanbase verden over, og er nu udvalgt til at være FN-ambassadører med bl.a. klimaet som mærkesag. Inden dette års FN generalforsamlingen havde BTS spurgt på sociale medier, om deres fans ville dele deres oplevelse af livet de sidste to år, hvor Covid-19 pandemien har fyldt enormt meget. Medlemmerne Jin og RM delte udvalgte historier fra deres fans verden over, der både havde positive og negative oplevelser fra de sidste par år.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Covid-19 pandemien på godt og ondt
Medlemmerne Jimin og Jungkook fortalte, hvor hårdt det har været for alle de unge mennesker, der er gået glip af vigtige begivenheder i deres liv, fx at dimittere fra folkeskole eller gymnasie og lignende store oplevelser. Men samtidig understregede de, at Covid-19-pandemien har lært os at værdsætte ting i livet, vi normalt tager forgivet.
“Vi troede, at verden var gået i stå, men den fortsætter med at bevæge sig, fortalte RM
De unge bekymrer sig om klimaet
En af tingene, som har været givende for mange under Covid-19 pandemien, er naturen. Og netop dét har fået mange unge mennesker til at interesserer sig for klimaforandringer, fortalte BTS medlemmet Jimin.
Medlemmerne RM og V understreg ligeledes, at unges interesse for klimaforandringer er et skridt i den rigtige retning, og at de håber, at de unge ikke blot ser fremtiden som mørk og dyster, men som en fremtid med håb forude – trods det er BTS klar over, at man som ung kan føle, at verden sidder fast, og man nogle gange kan føle, at man har mistet sin retning i livet.
BTS afsluttede deres tale med en optræden af deres hit ’Permission to Dance’. Se videoen af sangen nedenfor.