Miss Universe
Kultur

Se billederne: De vildeste Miss Universe-kjoler og deres budskaber

af Flora Glovinski 19. januar 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Benjamin Askinas/Reuters/Ritzau Scanpix
"Lige så imponerende kjolen var, lige så imponerende var det, at hun kunne bevæge sig i den."

Kan en konkurrence, der primært hylder skønhed, også sætte politiske emner på dagsordenen?

Det var i hvert fald det, flere Miss Universe-deltagere forsøgte, da den globale skønhedskonkurrence for nylig løb af stablen.

I kategorien "National Costume Contest" skulle deltagerne bære et outfit, der havde til hensigt at repræsentere deres kultur og nationalitet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Her bød catwalken både på klimabudskaber og kjoler så tunge, at det vil kræve umådelig styrke at gå blot fem skridt i den.

I år er det første gang, at en kvinde står i spidsen for den 70 år gamle konkurrence, nemlig thailandske Anne Jakrajutatip.

Derudover er det første gang, at dommerkomitéen udelukkende består af kvinder.

Nedenfor har vi samlet nogle af de mest bemærkelsesværdige outfits fra dette års Miss Universe.

Her er de vildeste outfits fra Miss Universe

Ukrainske Viktoria Apanasenko nationale kostume gik under navnet "Warrier of light". Det var, ikke overraskende, en hyldest til Ukraine. Den skulle ifølge hende symbolisere indre styrke og det mod ukrainerne har vist under krigen, har hun fortalt Insider.

Hrafnhildur Haraldsdottir fra Island brugte sit outfit til at sætte fokus på klimakrisen.

Det gjorde hun i form af en stropløs kjole med et islandsk landskab på med teksten: "Your future, your choice" skrevet hen over barmen.

Thailandske Anna Sueangam-iams kjole havde også en dybere mening. Kjole bestod af genbrugsmaterialer i form af dåseringe.

"Kjolen var inspireret af min barndom. Jeg voksede op med forældre, der samlede skrald. I min barndom var jeg omgivet af skrald og genbrugsmaterialer," skriver hun på sin Instagram-profil.

Laos' Payengxa Lor bar et outfit, der symboliserede alle de forskellige kulturer, der er i Laos. De er ifølge hende med til at forene landet.

Toshami Calvin fra Jamaica sendte en hilsen til nationalhelten Queen Nanny. En leder fra det 18. århundrede, som var med til at bekæmpe slaveriet.

Ivana Batchelor fra Guatamala poserede i et vildt (og tungt) kostume inspireret af Tikal-templet.

Lige så imponerende kjolen var, lige så imponerende var det, at Ivana kunne bevæge sig i den.

USA's R’Bonney Nola endte med at vinde Miss Universe. Hendes kostume var en hyldest til de to amerikanske astronauter, der satte deres fod på månen.

Hun vil også sætte fokus på Artemis-programmet, der har til formål at sende den første kvinde på månen.

Alejandra Guajardo fra El Salvador var dækket i guld fra top til tå.

Det var hun, fordi hun ville gøre opmærksom El Salvadors valutahistorie. Hun bar desuden et scepter med et 'B' indgraveret for at vise, at El Salvador var det første land til at legalisere den virtuelle valuta Bitcoin.

Miss Universe
Foto: Benjamin Askinas/Reuters/Ritzau Scanpix

Artiklen blev første gang bragt på femina. Dette er en redigeret version.