Pige har sommerferie
Det sker

10 ting du skal nå, inden din sommerferie er slut

Af Cecilie Rosfort-Nees 4. august 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Argh, din sommerferie er snart slut! Disse 10 ting skal du nå, inden du er tilbage i klasselokalet …

1. En stor is

Du har forhåbentlig allerede spist masser af is i din sommerferie – men har du spist sådan en rigtig lækker sag i hjemmelavet vaffel med guf og hele svineriet? Hvis ikke, så afsted med dig til din nærmeste isbod! Og jo, du kan altså godt klare både 3 kugler og flødebolle, kan du ikke?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Bare tæer og vind i håret

Om vinteren og om efteråret kan det godt være en lidt blandet fornøjelse at være ude i naturen, men om sommeren er det altså dejligt at gå på bare tæer på dugvådt sommergræs, at cykle en tur og mærke den lune vind ramme ansigtet og at finde pæne muslinger på stranden, mens blæsten rusker i håret. Forkæl dig selv med en nice og sommerlig sanseoplevelse.

Læs også: 6 serier til din sommerferie

3. Pyjamas-dag

Om en uges tid er du i fuld gang igen, og derfor skal du da nyde, at du kan rende rundt i nattøj og have uglet morgenhår hele dagen. Hiv en dag ud af kalenderen og nyd, at det, du simpelthen skal lave, er: Ingenting! Det er i øvrigt tit på den slags dage, man får de bedste idéer, så hav lige din notesbog ved hånden, ik’?

4. Sightseeing

Du har måske været ude og rejse og besøgt en masse fede turistattraktioner, men har du nogensinde leget turist i din egen by eller nabobyen? Selv om der ikke er de helt vilde ting at se, kan du og din veninde jo sagtens smutte forbi skulpturerne i den lokale park eller byens ældste hus. Hvis I slutter på café, kan det kun blive hyggeligt!

5. ”Where are you from?”

Hvis du har været i udlandet i din ferie, har du allerede fået testet dine fremmedsprogs-skills, hvis ikke, kan du sagtens opstøve nogle turister i din egen by, som du kan tale lidt engelsk (eller tysk eller fransk eller spansk) med … Turister elsker at tale med lokale, og for dig er det sjovt at kunne give tips til hyggelige spots i din by – og at øve dig i sprog!

6. Netflix-nat

Hvorfor ikke bruge nogle timer en nat på at få catchet op på din yndlingsserie eller på at finde en helt ny serie, du ikke har set før? Når du ikke skal op og skole, kan du jo godt være længe oppe uden at have dårlig samvittighed. Gør det – bare fordi du kan!

Læs også: Få en veninde i din sommerferie

7. Brunchbuffet

Om ikke så længe står der sikkert havregrød eller ristet brød på morgenbordet dag efter dag (gab!), og netop derfor skal du nyde, at du har tid til at stable den helt store, lækre brunch på benene, som du kan forkæle dig selv og familien med. Sprød bacon, amerikanske pandekager, frisk frugt, chai latte … Det bliver SÅ lækkert, gør det!

8. Havdyp

Hvis du ikke allerede har været en tur i havet i din sommerferie, er det altså omtrent nu, du skal skifte til bikini og lokke familien eller veninden med til den lokale badestrand. Vandet er superlækkert og lunt netop nu, og en dukkert i havvand er noget, din krop har rigtig godt af.

9. Tid til en lur

De bedste lure er dem, man snupper på en drømmeseng under et vattæppe i haven eller på sofaen foran et åbent vindue – nyd, at sommerferien indbyder til, at du kan tage en lur, præcis når du har lyst. Ah …

10. Tænk ferien igennem

Hvor fed har din ferie været på en skala fra 1 til 10? Hvad var det fedeste? Hvad fik dig til at grine mest? Og hvilket feriefoto var det bedste? Tænk din ferie igennem, så du er sikker på, at du ikke glemmer, hvorfor sommerferien 2016 var noget helt særligt …

Tjek fire lækre sommerdrikke i galleriet herunder:

4friskesommerdrikke

5 citroner1 dl vand1 dl sukkerVand til opblanding (cirka 1,5 liter)Hæld 1 dl vand og sukker i en gryde, og kog det til sukkeret er opløst. Pres citronerne, og bland det hele sammen. Skær et par citronskiver, og hæld det hele i en kande med cirka 1,5 liter vand til opblanding, alt efter hvor ’stærk’ den skal være. Stil det på køl, og server med isterninger.
Shutterstock
2 modne bananer4 dl juice (æble, appelsin eller ananas)4 dl blåbær4 dl yoghurt naturel2 spiseskeer sukkerBland det hele sammen i en blender. Hvis den skal være kold fra start, kan du komme et par isterninger med i blandingen, inden du blender den. Ellers kan du køle den ned i en halv times tid, inden du drikker den.
Shutterstock
6 passionsfrugter1 liter juice med mango og/eller ananas1 liter æblejuiceKnust isSkrab kødet ud af passionsfrugterne, og blend det sammen med juicen. Lad det stå på køl et par timer, og server med knust is, og pynt med et par mynteblade. Mums!
Shutterstock
1 citron4 dl æblejuice½ vandmelonPres citronen. Hak vandmelonen i små stykker, og blend det hele sammen. Stil det på køl i en times tid, før du drikker det. Mums!
Shutterstock