7 øjeblikke, der vil ændre dit liv
Mit liv

7 øjeblikke, der vil ændre dit liv

Af Julie Lund Mikkelsen 15. september 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nogle øjeblikke kommer du aldrig, aldrig, aldrig til at glemme! De vil nemlig ændre dit liv (og dig selv) for altid…

Du oplever tusindvis af ting i løbet af dit liv, så du kan jo umuligt huske dem alle sammen. Men der er altså også de øjeblikke, som du for altid vil have hængende i din hukommelse – de øjeblikke, der ændrer dit liv for altid!

Din første skoledag

Måske kan du huske din allerførste skoledag, eller måske kan du slet ikke grave den frem i hukommelsen … Men lige meget hvad så er din første skoledag altså en KÆMPE ting i dit liv. Nu er det slut med bare at lege hver dag – nu skal du sidde stille og koncentrere dig om at lære. Dét er en stor omvæltning!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det magiske første kys

Du glemmer aldrig den første gang, du får et kys af en, som du virkelig er vild med. Suget i maven er helt ubeskriveligt, og det føles nærmest, som om du rykker ud af din egen krop og kigger på kysset udefra. Er det virkelig dig, der kysser lige nu? JA, det er det! Nyd det – du bliver aldrig den samme igen!

Læs også: Hvordan kysser man?

Din første forelskelse

Den første forelskelse er intens! Hvorfor kan du pludselig ikke tænke på andet end dit crush? Hvorfor kan du ikke spise noget? Hvorfor hamrer dit hjerte så hurtigt i brystet? Det er på én gang den bedste og den mest skræmmende følelse i hele verden, og du kommer aldrig til at glemme, hvordan det føltes…

Når du får din menstruation

Den allerførste gang du opdager, at der er lidt blod i dine trusser, ja, der bliver du sikkert ret forskrækket! For selv om man godt ved, at den kommer en dag, så kan man altså ikke helt forberede sig på det… Din første menstruation er første skridt på vejen fra pige til kvinde – og det er da noget af et livsændrende øjeblik!

Første gang du får knust dit hjerte

Ja, det er ikke så sjovt at tænke på – men det kommer altså helt sikkert til at ske: Du får dit hjerte knust! Det er verdens mest øv følelse, og mens du står i det, tænker du virkelig, at du ALDRIG vil komme over det – men det gør du. (Det lover vi!) Tid heler et knust hjerte, men du kommer aldrig helt til at glemme, hvor ondt det gjorde…

Når du går ud af 9. klasse

Når du går ud af 9. klasse, står du for første gang på egne ben. Åh-åh! Farvel til det ”trygge” skoleliv – og goddag til en masse svære valg. For hvad drømmer du om at bruge din fremtid på? Det er ikke let at vælge, og følelsen af at komme ud på den anden side af folkeskolen er ret skræmmende!

Når du har sex første gang

Du kommer aldrig til at glemme den første gang, du har sex – så sørg nu for, at det er en oplevelse, der er værd at huske. Sex er ikke bare noget, der skal overstås! Det skal være med den rigtige person på det rigtige tidspunkt. Lyt til din mavefornemmelse og dit hjerte, og husk nu, at du kommer til at huske på den person resten af livet – så vælg en, der fortjener det!

Tag testen: Hvor meget ved du om den første gang?

Herunder kan du få tips til, hvordan du får endnu flere dejlige øjeblikke, som du aldrig vil glemme!

20tipstilengladerehverdag

Drop de negative tanker. Hvorfor ikke tænke på alle de gode ting ved dig selv i stedet for alle de dårlige?
Sig nej til de ting, du ikke har lyst til. Du bliver ikke glad af at gøre noget, du ikke har lyst til bare fordi, det gør andre glade.
Vær sammen med dem, der gør dig glad. Det kan være din veninde, kæreste, mor, tante, hund eller hvem det nu er, som du har det godt med.
Husk at være realistisk. Det er okay at drømme, men du må ikke skuffe dig selv med for store drømme.
Når du er alene hjemme, så gør det, du godt kan lide. Hyg dig med en sjov film, lav ansigtsmasker, læs en god bog, drik varm kakao og hvad du ellers kan finde på.
Husk, at det er okay at have dårlige dage. Ellers ville der jo ikke være noget ved de gode dage!
Læg mærke til folk, der smiler til dig på gaden.
Selv om lommepengene er små, så husk at købe noget engang imellem, som gør dig glad. Måske en bluse, du længe har ønsket dig.
Gør ting, der får dig til at grine. Se sjove film eller fjol med veninderne.
Piger tænker alt for meget på deres krop. Nyd din krop som den er. Ingen er perfekte!
Lad være med at sladre om andre. Det kan give dig dårlig samvittighed og få dig i dårligt humør.
Husk, at det er helt okay at gøre alle de "forbudte" ting engang imellem som at spise kage til aftensmad, spise to pizzaer på en dag og droppe alle grøntsagerne til aftensmaden.
Gør de ting, du godt kan lide. Hvem har sagt, at du skal ud på kedelige løbeture eller tilbringe en hel dag med din irriterende lillebror?
Lad vær med at bekymre dig om, at du ikke har haft en kæreste, ikke har prøvet at kysse eller haft sex. Hvad skal du nå? Din tid skal nok komme!
Lad være med at sammenligne dig med alle andre. Du fokuserer måske på alt det gode ved andre, men husker du også, at de også har fejl?
Sæt dig realistiske mål. Du kan hurtigt blive ked af det og skuffet, hvis du sætter dig mål, du aldrig kan nå.
Forkæl dig selv med massage, ansigtsbehandlinger, spabad, fodbad og brug en lækker creme til din krop hver dag.
Lyt til musik, der gør dig glad. En god idé er at have din telefon med dig overalt. Hvis du lytter til din yndlingsmusik, er det måske okay at vente på bussen i en halv time.
Dyrk motion. At cykle eller gå en tur tæller også. Du får mere energi og overskud af at dyrke motion.
Lad være med at gøre alting i sidste øjeblik. Du slapper mere af og bliver ikke så stresset, hvis du lader være med at udskyde alting til sidste øjeblik!