Mit liv

7 tips til at få varmen

Af Stine Bødker Nielsen 5. november 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nu er det vinter og megakoldt! Er du også sådan én, der fryser nemt? Så læs med her, og få de bedste tips til at få varmen.

Brrrr … Pludselig er det blevet vildt koldt, og du fryyyser! Heldigvis findes der nogle nemme måder at få varmen på. Se bare her!

Vandtætte støvler
Hvis dine fødder er blevet våde om morgenen på vej i skole, så kan du godt regne med, at du kommer til at sidde og ryste af kulde resten af dagen. Hvis det regner eller sner, er det derfor vigtigt, at du har vandtætte støvler på - hellere et par gummistøvler med tykke sokker i, end de pæne støvler, hvor vandet siver ind. Så kan du gemme de pæne støvler, til når det er tørvejr.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 7 tips til vinterhår

Træning

Hvis du træner i fitness eller dyrker en anden form for motion, har du nemmere ved at holde varmen. Sørg for at træne regelmæssigt om efteråret og vinteren, hvis du gerne vil undgå at fryse.

Tag for meget tøj på
Når først du er kommet i skole, kan du ikke komme til hive en ekstra sweater frem af skabet. Så tag hellere flere lag tøj på - så kan du altid tage lidt af det af, hvis det bliver for varmt.

Old school varmedunk
Fryser du tæerne under dynen eller på sofaen? Så er det superrart med en god varmedunk til at varme dig med. Og så er det vildt nemt - der skal bare kogende vand i dunken, så varmer den lynhurtigt op. Husk at pakke dunken ind i noget stof, hvis den ikke allerede har polstring omkring - ellers kan du brænde dig.

Tænd stearinlys
Ild er jo altid varmt, og selv om det ikke ligefrem er et bål, så kan det faktisk varme rummet rigtig meget op, hvis man tænder en masse stearinlys. Plus det er hyggeligt, win!

Spis stærk mad
Der er ikke noget som en god stærk suppe eller en lækker omgang chili con carne, når du vil have varmen. Du får måske endda sved på panden, og så er det muuuums!

Læs også: Mad der gør dig glad

Varm håndleddene
Hvis du sidder foran computeren med dine lektier, læser blogs eller måske en god artikel på viunge.dk, kan du hurtigt komme til at fryse, fordi du sidder stille og bruger dine hænder. Prøv at tage et par håndledsvarmere på. Det hjælper dig faktisk ret hurtigt til at få varmen, fordi det varmer blodet op på håndleddene - ligesom når du om sommeren kan køle hele kroppen ned ved at hælde kold vand på håndleddet. Smart!

Her er nogle træningstips til dig, som elsker kulde:

Træningstipstildig,derhaderkulde

Har I en trappe i jeres hus, eller bor du i en lejlighed med trapper i opgangen? Løb op og ned ad trinene i et godt tempo i tre sæt af 10 minutter fire eller fem gange om ugen. Trapper er supersmarte at træne på, fordi de gør det hele lidt hårdere, og så rammer du både musklerne i dine lår, baller og ben – og konditionen får et ordenligt nøk opad. Win!
En nem og god øvelse, du kan lave på værelset, er squads. Placer dine fødder lidt fra hinanden, og gå så ned mod gulvet med numsen, som om du vil sætte dig ned på en stol, og rejs dig op igen. Gentag øvelsen 20 gange, hold en pause på et minut og gør det samme to gange mere. Du kan også tilføje flere øvelser til din hjemmetræning ved at lære, hvordan du laver en træningsrutine lige her.
Gider du ikke lave øvelser derhjemme? Heldigvis er der mange sportsgrene, der foregår indenfor! Du kan for eksempel gå til håndbold, badminton, bordtennis eller gymnastik. I nogle fodboldklubber træner de endda også indendørs om vinteren, så det er bare med at få det undersøgt og komme af sted.
Har du et par håndvægte, en vægtstang eller et andet træningsredskab liggende derhjemme? Så brug endelig det! Måske har din mor eller far noget, du kan låne, hvis du ikke selv ligger inde med det, og ellers er det jo et oplagt juleønske. Men brug det med omhu, og start stille og roligt ud, så du ikke får skader. Hellere for lidt end for meget vægt!
Har du ikke lyst til eller mulighed for at lave øvelser derhjemme, kan du altid melde dig ind i et træningscenter, hvis der ligger et nær dig. Du kan eventuelt spørge en veninde, din søster eller din mor, om I skal melde jer ind sammen og aftale et par faste dage om ugen, hvor I tager derhen. Så kan I holde hinanden op det, så det ikke går i glemmebogen, og pengene ryger lige ud af vinduet.

Læs mere om