Samfund

Apps til lommepengene

Af Luise Gregersen 24. oktober 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Panik! Har du heller ikke flere lommepenge tilbage? Vi har fundet fire apps, der hjælper dig med at holde styr på kontanterne.

Har du heller aldrig penge tilbage sidst på måneden? Det er altså virkelig nederen, og især hvis du lige har spottet den helt perfekte top til festen på lørdag, eller hvis du gerne vil i biografen med dine veninder.

Læs også: Få vores tips til, hvordan du får mest ud af lommepengene

Heldigvis er der masser af apps, der hjælper dig med at få styr på lommepengene! Se dem her.

Appstillommepengene

Okay, den her kender de fleste efterhånden, men hvis du ikke har app’en endnu, er det på tide. Lægger du tit ud for din veninde, når I er ude? Så glemmer du garanteret også en gang imellem at få pengene tilbage. Med Mobilepay er der ingen undskyldninger, og du behøver ikke engang at sige noget til hende. Du kan bare sende hende en anmodning om pengene! Vupti, så har du lidt flere penge på kontoen. Hvis du ikke har en bankkonto, så kan du desværre ikke bruge Mobilepay. Gør i stedet dig selv den tjeneste at skrive det ned, hver gang du låner penge ud. En 10’er hist og her løber altså hurtigt op!
Der findes mange budgetapps, men de fleste af dem er altså ret svære at finde ud af! Der er grafer, diagrammer og en hel masse andre ting, som gør det vildt udmattende at holde styr på sit budget. Det skal være sjovt at lægge et budget, ellers får du det ikke gjort! App’en Pennies er vildt nem at bruge og forstå, og så har den også et rigtig pænt design. Der er ikke nogen forvirrende brøker, røde tal og figurer, der giver dig lyst til at smide din iPhone ud af vinduet. Den koster 13 kroner, men med dit nye Pennies-budget er de hurtigt tjent ind igen.
Hvis du ikke kan få dine lommepenge til at slå til, er der kun en løsning, og det er at tjene flere penge. Hvad med at sælge ud af dit tøj? Du har garanteret masser af fine ting hængende, som du aldrig bruger! På Trendsales-app’en kan du nemt og hurtigt oprette annoncer og sælge dit tøj. På den måde får du flere penge og mere plads til nyt tøj. Win-win!
Designet er måske lidt barnligt, men app’en er altså vildt smart! Den fulde version koster 25 kroner, men til gengæld kan den hjælpe dig med at tjene flere lommepenge. Med app’en kan du nemlig holde styr på dine pligter og skrive ind, hvis du laver noget ekstra. Del app’en med dine forældre, og aftal for eksempel, at for hver pligt du udfører, får du et ekstra beløb. Det kan hurtigt løbe op!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.