Den perfekte tur i svømmehallen
Det er megasjovt at tage i svømmehallen - især nu, hvor du har købt ny bikini, og der er dage, hvor vejret bare ikke er helt i top. Få den allerbedste tur i svømmeren - se her, hvordan!
Læs også: Menstruation i svømmehallen.
1. Inviter drengene med
Det er vildt hyggeligt at være i svømmehallen med drengene. Det gør det bare lidt sjovere at pjaske rundt, og du kan komme helt tæt på ham den søde under vandet!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Ha' det sjovt!
Det kan faktisk være meget sjovere at tage i svømmehallen end at ligge på stranden. Du har fri adgang til rutsjebaner og vipper, så du kan roligt regne med, at din tur i svømmehallen = en masse fjol og grin! Nogle svømmehaller har også klatrevægge og vandtrampoliner - nice!
Læs også: Hvad laver drengene i sommerferien?
3. Prøv en ny svømmehal
Det kan være sjovt at tage i en ny svømmehal, hvor du ikke har været før. Du og dine veninder kan både prøve nogle nye, sjove rutsjebaner, og I kan møde nogle nye søde fyre, I kan falde i snak med. Det kan også være, der er et sjovt vandland i nærheden af, hvor I bor, hvor I kan tilbringe dagen.
4. Hvem vinder?
Det er sjovt at dykke og svømme om kap med dine venner, når I er i svømmehallen. I kan også spille med bold i vandet og lave små konkurrencer om, hvem der kan flyde længst tid i vanden.
5. Smut i sauna
Nu, hvor I alligevel er i svømmehallen, så husk at bruge saunaen. Det er en skøn måde at slappe helt af på - og hvis du bruger en balsam eller hårkur i dit hår, inden du smutter i saunaen, bliver dit hår vildt blødt bagefter!
6. Vær dig selv
Det gode ved at være i svømmehallen er, at du kan være helt dig selv. Du skal ikke tænke over, om makeuppen klatter, eller om håret sidder, for du skal jo i bad, inden du smutter ind i svømmeren, hvor håret skal vaskes og makeuppen fjernes. Du kan altså give den fuld gas med at pjaske rundt i vandet!
Læs også: 7 sjove måder at dyrke motion på.
7. Hygge i caféen
Mange svømmehals-caféer laver rigtig god og sund mad, så aftal med drengene, at I mødes i caféen bagefter til en sandwich eller en smoothie.
8. Familiehygge
Er veninderne på ferie, så kan det altså være ret sjovt at tage din familie med i svømmehallen. Det føles pludselig ikke så nederen at skulle tilbringe en hel dag med din krævende lillebror, når I kan pjaske rundt i vandet sammen.
Læs også: Hjælp, jeg har fodvorter!