Det er sommer og en af de absolut bedste single-årstider. Læs med her, og få mest muligt ud af sommeren som single!
Er du af og til lidt træt af livet som single? Det behøver faktisk slet ikke at være så slemt endda – særligt ikke om sommeren, hvor solen skinner, du har fri, dine veninder er glade og fyrene er i flirte-humør!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Faktisk er der virkelig mange fordele ved at være single om sommeren. Og hvis du bare vender alle dine negative tanker omkring singlelivet til noget positivt, får du øje på alle de muligheder, der venter lige om hjørnet … Samtidig kan du gøre en masse af de ting, som du ikke har mulighed for, når du først har fået dig en kæreste.
Klik dig igennem galleriet her, og få de allerbedste tips til, hvordan du kan udnytte singlelivet bedst muligt og få en uforglemmelig sommer.
Fådenbedstesingle-sommer!
Når det er sommer, har de fleste af dine venner og veninder også fri og er derfor friske på at udnytte deres ferie fuldt ud. Planlæg derfor en masse sjove ting med dem, så du hele tiden har noget at se frem til. Det kan være alt fra strandture, kanoture, fester og shopping. Lav så mange sjove ting, du overhoved kan i din sommerferie!
Foto: Shutterstock
Når man er single, kan man kigge alt det, man vil uden at have dårlig samvittighed. Fyrene er over det hele udenfor: På stranden, på tennisbanerne, ved havnebadet og så videre, så det er bare med at tage på tur med veninderne og kigge løs!
Foto: Shutterstock
Og som single behøver du faktisk ikke bare at kigge… Du kan faktisk flirte alt det, du vil uden at skulle stå til regnskab for noget. Snak, flirt, dans og nyd, at du kan få opmærksomhed fra en masse fyre – på en og samme tid!
Foto: Shutterstock
Som single kan du gøre lige, hvad du vil, hvornår du vil det! Og det skal du udnytte – særligt om sommeren! Vær spontan, hav JA-hatten på og gør ting, som dine venner foreslår. Det fede er, at du kan gøre præcis, hvad du selv har lyst til.
Foto: Shutterstock
Det handler om at samle en masse gode oplevelser sammen om sommeren, som du kan leve på hele vinteren. Når du er single, er sommeren perfekt til at pleje dine venskaber. Sørg for at få en masse gode oplevelser sammen med dine bedste veninder, som I kan have sammen resten af livet.
Foto: Shutterstock
Hvis du alligevel skulle savne en kæreste, bare en lille bitte smule, så er der altså ikke noget galt i, at du finder dig en lille sommerflirt bare for en aften eller to. Nyd, at sommerens romancer ofte er lidt mere uforpligtende… Og hvis I nu alligevel skulle gå hen og få rigtige følelser for hinanden, så er det vel heller ikke heeeelt tosset… God sommer ♥