Mit liv

Få det bedste forår ever

Af Stine Nielsen 4. marts 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Når det bliver forår, bliver alting bare bedre! Se her, hvordan du får det bedste forår nogensinde!

Vi har ramt den første forårsmåned, og det betyder, og alting går den rigtige vej. Dagene bliver lysere og lysere, fuglende kvidrer, blomsterne springer ud, og alting dufter af forår og friskhed - SÅ skønt!

Derfor er det den perfekte mulighed for at få gang i en optur! Vi har samlet et par gode idéer til, hvordan du får max ud af foråret og bliver i supergodt humør. Læs med!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lav en makeover

Vinteren er slut, og med den nye sæson kan du udnytte muligheden for at starte på en frisk. Måske ved at gøre lidt ved dit look? Det kan være, at du trænger til at blive klippet eller sætte dit hår anderledes - måske få nogle lyse striber i håret? Det kan også være, at du skal prøve en ny tøjstil eller noget nyt makeup. Prøv dig frem!

Læs også: Giv dig selv en makeover

Forårsrengøring

Dit værelse kunne måske også trænge til en frisk start. Væk med nullermænd, beskidte ruder og støv - frem med vaskeklud og støvsuger. Det føles superrart at hænge ud på værelset, når der er blevet gjort rent i dybden, og hvis du gerne vil gøre ekstra meget ud af det, kan du også rykke lidt rundt på møblerne.

Pluk blomster

I haver og parker springer blomsterne ud, så pluk en fin buket, som kan pynte på værelset og give en fin forårsstemning indenfor også. Du kan også overraske din mor eller din veninde med en fin buket - det vil de helt sikkert blive glade for! Hvis du ikke har blomster i haven, kan man tit købe et lille bundt påskeliljer til omkring 5 kroner i supermarkedet.

Forårsshopping

Den nye sæson kræver både en forårsjakke, ny neglelak og måske også et par nye sko? Det er den perfekte undskyldning for at shoppe noget nyt og lækkert til din forårsgarderobe, wee! Lav en shoppe-date med din bedste veninde og gør en dag ud af det, så I også har tid til en kop kakao på en hyggelig café.

Læs også: Forårstrends 2014

guides, forår

Vær aktiv

Det gælder om at kommer ud i solen, når nu den endelig kigger frem igen. Så hvorfor ikke tage en tur på rulleskøjter, lave tricks med skateboardet på skaterbanen eller cykle en tur i forårssolen? Det vil helt sikkert give dig ekstra energi og få dig endnu mere i forårshumør at komme ud og være aktiv.

Få en flirt

Det er ikke for sjov, at man altid snakker om forårsforelskelser - når foråret kommer, er det nemlig nemt at blive i godt humør og nemt at blive forelsket. Gør dit forår endnu mere optimalt ved at få dig en lille flirt med ham den søde og nyd den gode opmærksomhed og de små sommerfugle i maven.

Læs også: Sådan får du en forårsflirt

Tag i skoven

Skovbunden pibler allerede med forårstegn, og det er superhyggeligt at gå en tur i skoven og se, hvordan træerne får nye blade og spotte søde dyr. Du kan foreslå din familie, at I tager på en udflugt i weekenden - ellers kan det også være næsten lige så rart at gå en tur i en park, hvis der er sådan en i nærheden af der, hvor du bor.

Læs også: Få den perfekte skovtur

Redaktionensforårsfavoritter

- Til foråret handler det hele jo om pastelfarver! Jeg er ikke så god til at gå i tøj i lyse farver, men jeg vil da gerne være med på pastel-trenden alligevel! Derfor vil jeg i stedet male mine negle i fine farver som lyseblå, mint og lyslilla. Fint og forårsagtigt! Neglelak fra Topshop til 45,50 kroner.
- Min elskede denimjakke hænger i skabet og venter på, at det bliver varmt nok til, at jeg igen kan tage den på. Jeg kan ikke forestille mig et forår uden en jakke i demin, for den passer til alt og er samtidig super behagelig at have på. Den, jeg har nu, har jeg har haft i fire år, og den hænger på mig hver dag, lige så snart vejret er til det, men det kan være, at jeg snart skal indse, at jeg har brug for en ny model, og så er denne her fra Cheap Monday et godt bud. Denimjakke fra Cheap Monday til 499 kroner.
Mit forårs-musthave er helt klart en solcreme med faktor 50. Jeg er vild med den lille solcreme fra Avène, som jeg altid har plads til i tasken – den fylder nemlig ikke mere end en iPhone. Som en ekstra bonus dufter cremen megagodt og er seriøst nem at smøre ud.
- Jeg synes altid, det ser megasejt ud, når stjernerne har hat på, så nu vil jeg prøve det selv. Den her hat fra H&M bliver det perfekte værn mod den skarpe forårssol. Hat fra H&M til 149 kroner.
- Forår betyder farvel til de store, tunge støvler og hej til nye sneaks! Jeg har forelsket mig i leopardprint-tendensen, og jeg er især vild med leopard i forskellige, fine farver. De her sneakers fra Puma er megafede, og dem må jeg bare eje! Sneakers fra Puma til 586,75 kroner hos Asos.
- Så snart foråret kommer, elsker jeg at hoppe i en masse lyse farver. Specielt en hvid nederdel står højt på ønskelisten – tænker, det vil være superfint her til foråret med for eksempel en lyseblå bluse. Nederdel fra Topshop til 326 kroner.
- Mit forårs-musthave er klart solbriller! Faktisk er det mit yndlings-accessory året rundt, men det ser bare liiidt dumt ud at gå rundt med dem på en grå og overskyet vinterdag. Solbriller fra Asos til 97 kr.
- Jeg er helt vild med nederdele, og dem vil jeg gå i hver dag hele foråret! Jeg elsker flotte blomsterprint og mønstre, og jeg har fået et godt øje til den her fra ASOS – den MÅ jeg eje! Nederdel fra Asos til 156,50 kroner.

Læs mere om