1. Vælg, hvilken bh du vil have på. 2. Tag bh'en på. 3. Bøj din overkrop forover, så brysterne falder på plads i bh-skålene. 4. Tag fat om bh-bøjlen og sæt den, så den sidder rigtigt. 5. Ryst lidt i bh'en for at sikre dig, at den sidder rigtigt. 6. Rejs dig og tjek det flotte resultat: Perfekt!
Det venstre bryst er som regel større end det højre.
1 ud af 50 piger har en eller flere ekstra brystvorter, men for det meste ligner det bare et modermærke. Seriøst?
Vidste du, at brystidealet gennem tiderne har ændret sig meget? I 1920’erne og i middelalderen var det for eksempel moderne at have helt flade bryster.
Bryster vokser langsomt, og der kan gå op til fire år, før de er helt udvokset.
Dine bryster bliver ikke større af at træne! Måske bliver musklerne bag brysterne større, men ikke selve brysterne. I øvrigt består det meste af brystet af fedt, så hvis du taber dig meget, bliver dine bryster også mindre.
Kaffe kan gøre bryster mere sensitive på grund af koffeinen.
Kun én procent af alle kvinder kan få orgasme ved at blive rørt på brysterne.
Et bryst vejer i gennemsnit 450 gram.
De fleste piger har ikke lige store bryster, og det ene bryst kan blive op til 20 procent større end det andet.
Dine bryster svulmer lidt op, hvis du bliver ”tændt”.
Rygning kan få bryster til at hænge mere, da kemikalier i cigaretter nedbryder elastinen i brysterne.
Det er lidt en skrøne, at bryster bliver større af p-piller. Nogle vil opleve nogle ændringer ved deres krop på grund af hormonerne, men det er altså langt fra de fleste.
Næsten alle vil få ”hænge-bryster”, når de bliver gamle. Det er bare naturens gang!
Ingen brystvorter er ens! Heller ikke dine egne. Og der er ikke noget der hedder ”normale” brystvorter.
Sover du kun på maven, bliver dine bryster ikke mindre, men de kan få en anden form over tid.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.