Mit liv

Gode grunde til at elske dine søskende

Af Line Sølvhøj Jensen 8. september 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Dine søskende kan være irriterende, men alligevel er der en masse gode grunde til at elske dem. Se bare her!

Du skændes og diskuterer sikkert tit med dine søskende, og du har måske også indimellem hadet dem for et kort overblik. Men der er faktisk rigtig mange gode grunde til at slutte fred og elske dine søskende.

? I ligner måske ikke hinanden udadtil, men der er helt sikkert mange ligheder. Måske kan du spejle dig selv i dine søskende og finde svar på nogle ting om dig selv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

? Har du ældre søskende, så har du altid nogen, som du kan spørge, hvis du mangler et godt råd eller har brug for hjælp til noget. For som et ordsprog siger, så er blod tykkere end vand ?

Læs også: Dine søskende er uundværlige.

? Har du en søster, så har du en, som du kan dele tøj, sko, makeup, accessories, glattejern og alt muligt andet med. Måske har du endda en særlig veninde for livet!

? Har du en bror, så kan du gennem ham blive klogere på, hvordan de der fyre er. Måske har du endda en fordel, når du engang finder en kæreste, fordi du er vokset op sammen med en bror, og derfor bedre forstår fyre.

? Selv om I bliver uvenner, så er I altid i hinandens liv, og når det kommer til stykket, så vil I helt sikkert støtte og bakke hinanden op.

? Opstår der problemer, sygdom eller andre alvorlige ting i familien, så har du dine søskende at snakke med tingene om, og I kan støtte hinanden.

Test dig selv: Hvilken type søster er du?

? Du har nogen at snakke med til de kedelige familiefester.

? Hvis I allerede nu får et godt forhold til hinanden, så er der stor chance for, at I også får det i jeres voksenliv, og I kan hjælpe og støtte hinanden gennem mange ting i livet.

Vi har spurgt på Facebook: Hvad gør din søster eller bror til den bedste i verden?

Monica:
- Min søster er der bare altid, og hvis jeg har noget, jeg gerne vil tale om, så kan jeg tale med hende ? Hun er bare den bedste, kunne ikke ønske mig en bedre søster?

Lena:
- Jeg kan altid komme til min tvillingebror og snakke med ham om alt ? Min storesøster er her for mig, og vi kan lave tøseting sammen?

Nikita:
- Bare ved, at hun trækker vejret, er jeg lykkelig. Min lillesøster er mit alt ?

Rosa:
- De er der for mig :) Min yngste storebror har fået tatoveret mit og min lillesøsters navn på hans arm.

Anne-Sofie:
- Det, der gør min lillebror på 1 år, min søster på 23 og min bror på 20 år til de bedste søskende, er, at de er til. De gør mig til den heldigste pige på hele jorden, og jeg elsker dem, for de personer, de er. Mine søskende ?

Psst...
Tilmeld dig Vi Unges mest læste og få de bedste nyheder på din mail hver uge - gratis!