Mit liv

Hold kontakten i sommerferien

Af Stine Nielsen 26. juni 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du bange for at miste kontakten til din BFF, inden ferien er omme? Så læs med her!

Det er toplækkert med sommerferie! Men hvad nu med din bedste veninde? Det sker tit, at man ikke får snakket så meget sammen hen over sommeren, og så kan det være helt underligt, når man mødes igen efter ferien. Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at bevare kontakten med din BFF. Her får du et par tips!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lav aftaler

Planlæg nogle venindedates i sommerferien, inden I for alvor tager af sted på ferie. Så er du sikret lidt kvalitetstid med din veninde, selv om I måske ikke får snakket sammen resten af ferien.

Tag veninden med på ferie

Hvorfor undvære din BFF, bare fordi I har ferie? Spørg dine forældre, om du må få hende med i sommerhuset eller med på camping. Det er super hyggeligt at tøsehygge flere dage i træk!

Tag testen: Kan du og din veninde tage på ferie sammen?

Skype

Har du internetadgang på dit feriested, kan du udnytte de kedelige stunder til at give din BFF et kald på Skype eller Facetime. Når I begge kan se hinanden, er det næsten lige som at hænge ud i virkeligheden. Meget federe end at tale i telefon!

Messenger

Hvis en af jer er udenlands, kan det være dyrt at ringe. Derfor er det oplagt at bruge de sociale medier i stedet, hvis du kan komme til det. Send din BFF en besked i ny og næ, og kommentér hendes feriebilleder, så hun ved, at du tænker på hende.

Læs også: 15 tips til den bedste sommerferie

Send et postkort

Er din mobil død i udlandet? Eller er du måske så langt væk i Danmark, at du ikke har noget signal? Send et godt, gammeldags postkort! Det er både supersødt og meget personligt. Det er godt nok en smule besværligt at sende, men det viser til gengæld, at du virkelig holder af hende!

Det kan du skrive

Vær ikke bange for at vise følelser, når du sender en hilsen til din veninde i ferien. Hun bliver bare glad for at mærke, at du tænker på hende! Du kan for eksempel skrive, at du savner hende megameget, og at du glæder dig til at se hende igen.

Tag testen: Hvad skal du lave i sommerferien?

Herunder kan du læse ting, du ikke vidste om ordet "BFF"!

Detvidsteduikkeomordet"BFF"

”BFF” står for ”best friend forever” eller ”best friends forever”.
Man kan sagtens have flere BFFs.
I 2010 blev ordet skrevet ind i New Oxford American Dictionary – beskrevet som en persons bedste ven.
”BFF” blev første gang brugt i 1996, og det blev lynhurtigt megapopulært i sms- og chat-sprog.
I 1997 blev ordet første gang brugt i et afsnit af ”Venner” af Phoebe.
Der er også nogen, der kan finde på at bruge ordet ”BFF” som en forkortelse for ”big fat fuck” …
Hvis man sætter et L bag på ordet – altså ”BFFL” – står det for ”best friend for life”.
Den 8. juni hvert år er det international BFF-dag!
Det er meget populært at få en BFF-tattoo, og mange af stjernerne gør det også. Blandt andre har Kendall Jenner og Hailey Baldwin en hver på fingeren, der forestiller et lille hjerte.
Der er rigtig mange, der søger på ”BFF” på Google, og der var allerflest søgninger i december 2008. Det land, der søger mest på ”BFF”, er Filippinerne.