Huskeliste til juleaften
Vi har talt ned i ugevis, og derfor er det vigtigt, at det hele er i orden, når det i aften er juleaften. Er der noget på vores huskeliste, du har glemt?
Pak gaver ind
Har du alle de gaver, du skal have? Er de pakket ind, og har du skrevet modtager og afsender på? Hvad med din veninde, har hun fået sin gave? Ellers må du se at komme af sted nu!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Pak dine gaver flot ind
Hjælp mor
Det er ret stressende at være vært juleaften, så smut lige ud i køkkenet og spørg din mor, eller hvem der nu står for maden, om der er noget, du skal hjælpe med. Det gør aftenen bedre for alle.
Ønsk glædelig jul
Det er lidt for sent at sende julekort ud nu, men det er jo en af grundene til, at mobilen er opfundet. Send en sød SMS eller snap til dine veninder og de familiemedlemmer, du ikke skal holde juleaften med. I julen er det ekstra rart at vide, at der er nogen, der tænker på dig.
Find juletøjet frem
Julen er hjerternes fest - ja, fest. Så derfor skal du selvfølgelig have festtøjet på. Selv om det bare bliver dig og din nærmeste familie, gør det aftenen lidt mere speciel, hvis du har gjort lidt ud af dig selv. Find nissehuen og julekjolen frem - og prøv med et par røde læber, hvis du er ekstra modig.
Se "Disney juleshow"
Her på redaktionen er det en tradition for os alle sammen, at vi skal se "Disney juleshow" inden maden. Og ja, måske så vi det også sidste år, men man bliver aldrig træt af de drillesyge Chip & Chap eller sneboldskampen mellem Anders And og nevøerne.
Læs også: Lav sej julepynt med perleplader
Gaverne skal på plads
Fint nok, at du har pakket dem ind, men de skal jo ligesom også under træet, før din familie kan få dem. Husk, at gem dem godt, så nysgerrige sjæle ikke lurer på form og størrelse.
Husk mandlen
Find personen, der står for ris a la manden og husk ham eller hende på, at der skal være én hel mandel tilbage, når hakningen er færdig. Og husk så at putte den i ;-)
Øv dig på julesalmerne
Det kan gå stå lidt sløvt til, når der skal gåes rundt om juletræet, for hvordan er det nu liiige, den der med Betlehem er? Øv dig på salmerne på forhånd - så er der i hvert fald en, der synger igennem.
I galleriet kan du sem hvordan de kendte julehygger!