Hvad skal jeg lave når jeg keder mig?
Det sker

Hvad skal jeg lave, når jeg keder mig?

Af Stine Nielsen 26. marts 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
”Åh, jeg keder mig! Hvad skal jeg lave?” Lyder det bekendt? Så læs med her!

Nogle gange er det bare for kedeligt at stene konstant på facebook, og det er ikke sikkert, at dine veninder lige har tid til at hænge ud eller sende Snapchats. Så er du overladt til dig selv og din kedsomhed - øv!

Heldigvis kan du slå tiden ihjel på nogle andre sjove og brugbare måder. Se her, hvad du kan give dig til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Skriv dine tanker ned

Når du keder dig, er du som regel alene med dine tanker, og det kan godt være lidt hårdt eller bare irriterende. Brug tiden på at få styr på tankerne ved at skrive dem ned i en dagbog eller måske bare på noget papir, som du smider ud igen bagefter. Skriv alt, hvad du føler og tænker for tiden - bagefter vil du føle dig enormt lettet.

Læs også: 10 topfine dagbøger

Sæt outfits sammen

Har du tit tøjkriser om morgenen? Dræb kedsomheden ved at bruge lidt tid på at prøve forskellige ting fra dit skab og finde nye, seje måder at sætte dine items sammen på. Tag billeder af de forskellige outfits, så du kan huske dem, når du næste gang står og har tøjkrise, inden du skal ud ad døren.

Lyt mere intenst

Det er nu, du har ro til virkelig at lytte intenst til noget rigtig god musik. Lyt til teksten og nyd melodierne, så du forsvinder ind i en anden verden. Du kan også gå på udkig efter ny, spændende musik på nettet eller ved at høre radio - måske falder du over et band, som du kunne blive kæmpe fan af!

Lav en hyggestund

Lav en kop te, skær noget lækkert frugt i tern og hiv dynen ind på sofaen. Sæt dig godt til rette med det nye Vi Unge, en god bog eller måske en iPad, hvor du kan klikke dig ind på nogle sjove hjemmesider. Du kan sagtens få et par timer til at gå med spændende artikler og sjove plots og tests.

Tag en masse sjove tests her!

Flyt rundt på møblerne

Giv dit værelse en makeover ved at rykke rundt på møblerne. Prøv dig frem med forskellige kombinationer og se, om du kan finde en ny, hyggelig sammensætning, så det næsten føles som at få et helt nyt værelse. Du kan hente inspiration fra andre Vi Unge-læseres værelser her.

Bliv inspireret

Tjek nogle seje blogs ud og bliv inspireret til selv at lave noget kreativt. Det kan være en DIY, en hår-tutorial eller noget helt tredje. Måske ville du ønske, du var vildt god til at tegne? Find guides på YouTube og lad dig inspirere!

Find gode blogs her!

Føler du dig træt?

Nogle gange kan man blive helt træt, når man keder sig, og det kan være svært at finde energi til at lave noget produktivt. Prøv at tage en kort lur på 15 - 20 minutter, det kan virke ret opkvikkende! Når du vågner igen, har du måske ny energi og nye idéer til ting, du gerne vil lave.

Frisk luft

Får du nok frisk luft i hverdagen? Gør dig selv en tjeneste og gå en lang tur - gerne på en time eller derover. Det er supersundt - både for din krop og for dit sind. Og når du kommer hjem igen, kan du slappe helt af og have en dejlig ro i kroppen. Hvis du har en hund, kan du tage den med, eller du kan spørge din familie eller en veninde, om de vil med, hvis du ikke har lyst til at gå alene.

Herunder kan du læse, hvordan du får et hyggeligt værelse!

ethyggeligtværelse

Levende lys er selvfølgelig et must! Vælg nogle med cute budskaber …Små lys fra Love Hearts hos Asos.com til 52 kroner
PR
Byd dine gæster på en kop varm kakao – denne udgave fra Clipper er ren luksus! Husk flødeskum! Kakaopulver fra Clipper hos Helsam til 57 kroner
PR
Det kan kun blive en hyggelig eftermiddag på værelset, hvis du drikker chailatte af denne søde kop.To go-kop fra Little Miss hos Asos.com til 51,50 kroner
PR
En cool plakat i varme nuancer tilfører med det samme dit værelse en hyggeligere stemning.Plakat fra I Love my type hos Designdelicatessen til 200 kroner
PR
Hav et par ekstra hjemmesko liggende, så din veninde kan låne. Hjemmesko fra S. Oliver hos Zalando.dk til 249 kroner
PR
En lyskæde skaber det hyggeligste lys – har du ikke et hjørne, der kunne bruge lidt ekstra lys?Lyskæder i alle afskygninger fra Ikea.dk.
PR
Et varmt og blødt gulvtæppe er et musthave i de kølige måneder. Vælg et, der også er lækkert at se på.Gulvtæppe fra Ellos Home hos Ellos.dk til 699 kroner
PR