Mobning fik mig til at flytte

Jeg er en pige på 14 år, og jeg vil gerne fortælle min historie om dengang, jeg blev mobbet.

Min familie og jeg skulle flytte langt væk fra, hvor vi boede, og jeg blev derfor nødt til at flytte skole. Jeg startede på den nye skole efter sommerferien i 2. klasse. Til at starte med gik det fint. Jeg passede mig selv og snakkede ikke med nogen. Jeg husker ikke meget fra dengang. Jeg kan kun huske, at jeg ikke havde nogen veninder i klassen - jeg var kun "klassekammerater" med pigerne.

Jeg følte mig meget holdt udenfor i alle de år, men efter nogle år blev det værre og værre. Jeg kunne ikke sige ting højt i timerne, fordi drengene skulle kommentere det - på en negativ måde! Derfor endte jeg med at være meget stille. Jeg fik aldrig lavet mine lektier og blev dårligere og dårligere i skolen. Jeg kunne til sidst ikke følge med mere, og det gav drengene flere grunde til at mobbe mig. Jeg turde ikke sige noget til mine forældre, da jeg var bange for at gøre dem kede af det.

Efter noget tid begyndte jeg at lave historier om mig selv inden i mit hoved og fortalte mig selv ting som: "jeg er jo også så dum", "jeg dur ikke til noget" og "det er også mig, der er noget galt med". Jeg fik det dårligere og dårligere med mig selv, og mobningen blev værre og værre.

Da jeg gik i 6. klasse, skete der noget i skolen, jeg aldrig nogensinde vil glemme. Jeg havde fået en rimelig god veninde i klassen - troede jeg! Men en dag blev vi uvenner over mobilen, og næste dag havde hun sagt til alle, hvad vi havde snakket om. Hun havde blandt andet sagt, at jeg havde skrevet til hende, at hun var en grædende baby, en dårlig veninde og mange andre ting, hvilket jeg ikke havde. Drengene og nogle få af pigerne gik imod mig i frikvarteret, og det endte med, at jeg måtte flygte ud på toilettet og låse mig inde. Alle de andre løb efter mig. De andre sparkede på væggene og døren, så det hele rystede, rev i håndtaget til døren og prøvede at få låsen op med en mønt. Jeg gik næsten i panik og græd vildt meget, imens jeg holdte på låsen, så de ikke kunne få den op. De grinte og råbte af mig, og jeg blev nød til at skrive til min mor og far, at de skulle komme og hjælpe mig. De kom med det samme, og tog mig med hjem. Jeg fortalte dem det hele.

Dagen efter tog jeg i skole, men besluttede mig for at flytte med min far til Frederiksværk efter sommerferien for at starte på en frisk. Jeg skulle selvfølgelig starte på endnu en ny skole, men det passede mig fint. Jeg startede på den nye skole i 7. klasse. Til at starte med snakkede jeg ikke med nogen, men det har ændret sig meget nu. Jeg har rigtig mange venner både i og uden for skolen. Jeg elsker mit liv og har lært at sige fra. Jeg er blevet mere moden og passer godt på mig selv og mine venner.

10.000 kys og mange kram fra mig