Redaktionens favoritter: De bedste spilapps til iPhone
Det kan tage lang tid at finde sin absolutte yndlingsapp til iPhone, men nu hjælper vi dig lidt på vej. Her er nemlig de spilapps, vi synes er de allerbedste!
Læs også: Prøv vores seje nye app
Line: Plants vs. Zombies
- Zombier prøver at komme ind i mit hus for at æde min hjerne, men heldigvis har jeg en masse seje planter, som skyder zombierne. Det gælder om at plante de rigtige planter de rigtige steder i haven, så zombierne ikke når frem til huset!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Test: Hvilken app er du?
Benedikte: The Simpsons: Tapped Out
- Springfield er sprunget i luften, og nu skal byen genopbygges, og de forskellige karakterer findes - for eksempel klovnen Krusty og selvfølgelig hele Simpsons-familien. Alle karaktererne kan sættes i gang med forskellige opgaver, der giver penge til at købe husene og bygge sin helt egen Springfield. Det er en tidsrøver!
Læs også: 12 gode apps, du skal prøve
Sisse: Songpop
- Jeg er ret vild med SongPop, hvor man dyster mod sine venner i at gætte sange ved kun at høre få sekunder af dem. Jeg er blevet så nørdet med det, at jeg bliver sur, hvis jeg ikke gætter sangen inden for det første sekund.
Læs også: Fem gode træningsapps til maven
Stine: FillUpBlock
- Jeg synes, "FillUpBlock" er fantastisk! Det kan lyde rimelig stenet, at det går ud på at samle klodser, men det er bare den fedeste følelse, når man får samlet en firkant og får alle brikkerne til at passe! Opgaverne bliver sværere og sværere, jo længere man når i spillet, så det bliver aldrig for ensformigt.
Læs også: Bliv sund med din iPhone
Rebeca: Candy Crush
- Jeg synes faktisk, at det er lidt pinligt. Men jeg er blevet afhængig af Candy Crush. Jeg er superdårlig til det, men det er en virkelig god tidsrøver! Men det lidt irriterende, at man skal vente en halv time på at få nyt liv.
Læs også: 10 megasjove apps
Julie: Icomania
- Jeg elsker at spille Icomania, hvor man skal gætte film, personer og mærker ud fra simple tegninger. Det er ret vanedannende og megasjovt!