Sådan sletter du din facebook-profil
Er facebook blevet en tidsrøver for dig, så du bruger al for meget tid derinde? Eller bruger du helt modsat slet ikke facebook længere, så du gerne vil lukke helt ned for din profil? Du kan både deaktivere og slette din facebook-profil - se her, hvordan du gør!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Derfor skal du droppe facebook.
Ryd op
Inden du sletter din profil, så få ryddet op i alt det private, du har liggende på din profil. Slet videoer, billeder, mails og personlige oplysninger, så du ikke har noget personligt liggende. Selv om facebook ikke bruger det indhold, der ligge på slettede profiler, så er det alligevel en god idé at fjerne det.
Klar til at slette
Når du har ryddet op i din profil, så klik på dette link. Det fører dig til en side, hvor du kan slette din profil. Når du kommer ind på siden, skal du klikke på 'Slet min konto', og så får facebook besked om, at du gerne vil have din profil slettet. Der kan godt gå nogle uger, inden din profil bliver slettet. Når du har klikket på slet-knappen, skal du ikke logge på facebook igen - ellers tror facebook bare, at du har fortrudt.
Psst!
Husk, at når din facebook-profil først er slettet, så kan du ikke gendanne den igen.
Test dig selv: Hvilket profilbillede skal du have på facebook?
Vil du deaktivere din facebook-profil?
Vil du bare holde en pause fra facebook, så kan du deaktivere din profil. Det betyder, at den bliver skjult for andre, indtil du igen får lyst til at logge på facebook.
Læs også: Flirt på facebook.
Sådan deaktiverer du din facebook-profil:
1. Vælg Kontoindstillinger i menuen Konto, som ligger øverst til højre på facebook.
2. Klik på Sikkerhed i venstre side.
3. Klik på Deaktiver din konto.
Læs også: 10 facebook-statusser vi hader at læse.
Hvordan gendanner man sin facebook-profil?
Har du deaktiveret din facebook-profil, og vil du aktivere den igen, er det supernemt. Alt, du skal gøre, er bare at logge på med din e-mail og dit kodeord - så vil din profil være gendannet.