Mit liv

Sej teen håndterer mobning genialt

Af Stine Nielsen 10. juli 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Se, hvordan den her seje teenagepige håndterede de mobbere, der ville gøre nar af hendes numse.

Vi er ret vilde med teenagepige Carleigh O'Connell fra New Jersey, og her er hvorfor: Da en veninde fortalte Carleigh, at nogle af deres klassekammerater havde skrevet en joke om hendes numse og kropsfacon på noget beton ved den lokale strand, lod Carleigh sig ikke gå på af det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I stedet tog hun ned til stranden, hvor mobberne havde skrevet "Carleighs røv" med spraymaling. Her tog hun et billede, hvor hun viser sin fine numse frem. Billedet lagde hun på Instagram, og hun sendte det til sin mor, som blev meget stolt af sin datter.

Læs også: 12-årig pige mobbet til selvmord

Moren lagde billedet på facebook med teksten:

- For mig som mor … Jeg har tårer i øjnene, mens jeg skriver dette. Ikke tårer af sorg eller vrede, for jeg vil aldrig give onde mennesker den slags magt. Men tårer af glæde over at vide, at min datter kan stå imod negativitet med et smil og humoristisk sans. Med det vil hun nå langt i livet. Ingen perfekte karakterer, gode testresultater, atletiske mål eller priser kan overgå den stolthed, jeg føler i dag. Til alle unge i USA og resten af verden: Ord kan såre, men hvordan du håndterer ordene, gør den store forskel.

Læs også: Mobning - tør du hjælpe andre?

teenager, mobning

Se videoen: Vi Unge mod mobning

Vi synes, Carleigh er SÅ sej, hvad med jer?

Stjernerdererblevetmobbet

- Jeg skiftede skole meget, da jeg gik i de mindre klasser, fordi pigerne var onde. Jeg blev blandt andet bedt om at dele invitationer ud til en fødselsdagsfest, jeg ikke var inviteret til, har Jennifer Lawrence fortalt om sin barndom til The Sun.
Demi blev mobbet ustandseligt af sine klassekammerater, hvilket førte til, at hun udviklede bulimi.
- Jeg blev mobbet, fordi jeg ikke spillede fodbold, men interesserede mig for musik og kunst. Men jeg vil gerne sige til de unge personer, der bliver mobbet og føler sig dårligt behandlet, at alt det, som folk gør grin med om dig, eller det, som får dig til at føle dig mærkelig, er det, som kommer til at gøre dig sexet, når du bliver voksen, har Justin sagt i Ellen.
- Jeg havde store øjne, store læber og store ører, og det blev der konstant lavet sjov med. Jeg kom altid grædende hjem fra skole, siger Mila til Daily Mail.
- Jeg lignende en dreng, indtil jeg blev 15 år. Jeg gik med min brors tøj, og jeg barberede ikke mine ben, og det var der mange, der gjorde grin med.
- Jeg blev mobbet hvert eneste sekund i folkeskolen, og de forsøgte at pille mig ned på grund af min energi. Men det gør en stærkere at vende den anden kind til og gå den anden vej, har Selena Gomez fortalt til cleveland.com.
- Jeg fik slået to fortænder ud af en fra sjette klasse, da jeg gik i første, og der blev kastet æg på mit hus. Jeg hadede skolen, jeg havde ingen venner der, og jeg passede bare ikke ind, har ”One Tree Hill”-stjernen fortalt.
- Jeg blev mobbet af nogle store, hårde piger, og jeg var bare lille mig. De smed mig ind på toilettet på skolen, og låste mig inde. Jeg bankede på døren, indtil mine hænder gjorde ondt. Men ingen kom. Jeg tror, jeg sad derinde en time, fortæller Miley Cyrus i sin bog ”Miles To Go”.
"Harry Potter"-stjernen droppede eftersigende ud fra universitet på grund af mobning. Hver gang hun svarede på et spørgsmål, skulle hendes klassekammerater have sagt ”tre point til Gryffindor”, for at gøre grin med hendes rolle i filmen.
- Jeg blev tævet i skolen, da jeg var yngre. Jeg var selv lidt af en idiot, men jeg synes alligevel, det var uprovokeret, når de angreb mig. Det startede fordi, de ikke kunne lide, at jeg opførte mig som en skuespiller, har Robert Pattinson sagt til Parade Magazine.