Mit liv

Ting du kan lave på en lørdag

Af Stine Bødker Nielsen 15. marts 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Keder du dig lidt om lørdagen? Så læs med her, og find inspiration til, hvad du kan lave.

Sove længe!
Endelig er det weekend, og du kan putte under dynen, lige så længe du vil - det skal da udnyttes! Få en god, lang nats søvn, og tag dig god tid med at komme ud af fjerene. Læææx …

Spise brunch
Når du alligevel er stået sent op, er en brunch da også på sin plads. Mød din BFF på en hyggelig café, eller lav en supernice hjemmelavet bruch - se her, hvordan du gør!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Shoppe
Du kan sagtens få en halv eller en hel dag til at gå med at kigge på lækre outfits og flotte accessories, så brug lørdagen i gågaden, og tag veninderne med! Hvis der er koldt, kan I tage i det nærmeste storcenter - total hygge og afslapning!

Udflugt
Hvis vejret er til det, er det bare med at komme ud og få noget luft! Så overtal familien til at tage en tur i skoven, parken eller et andet sted hen, hvor du kan gå en lang tur, slappe af og få lidt luftforandring.

Læs også: Få den perfekte skovtur

Opdatér Instagram
Brug noget tid på at tage nogle flotte billeder. Lav fine kompositioner, leg med farver og effekter og en masse gode hashtags, så din Instagram-profil kan få en masse kærlighed.

Lær, hvordan du tager gode billeder her
Se her, hvordan du bliver en stjerne på Instagram

Nail art
Om lørdagen har du god tid til at gå i dybden med et projekt, så afsæt lidt tid til at lave den flotteste nail art. Du kan finde inspiration til forskellige nail art-motiver her.

Veninde-dag
Invitér din veninde på en superhyggelig venindedag, hvor I kun laver sjove venindeting. Fortæl hemmeligheder, spil et spil, lav flotte frisurer på hinanden og se film med de lækreste Hollywood-fyre.

Sleep over
Afslut dagen med den ultimative veninde-hygge. Invitér en flok over til et sjovt pyjamasparty, og brug hele aftenen i jeres nattøj. Se her, hvordan du holder det perfekte pyjamasparty!

I galleriet kan du læse, hvordan du får mere ud af weekenden!

mereudafweekenden

Hvis ikke din weekend allerede er totalt booket, så tænk over i løbet af ugen, hvordan du har lyst til at bruge din lørdag og søndag. Er du mest til en afslappende hygge-weekend med familien og veninderne, eller vil du gerne til fest? Hvis du bruger din weekend på det, som du har mest lyst til og brug for, så vil du føle, at du har brugt den bedst og ikke blive skuffet.
Foto: Shutterstock
I hverdagen har man tit svært ved at finde tid til alle de praktiske ting. Lav derfor en liste med ting, som du skal ordne lørdag formiddag. Når tingene er klaret, vil du kunne holde HELT fri med god samvittighed – for fri skal man altså have, når det er weekend!
Foto: Shutterstock
I weekenden skal man forkæle sig selv lidt ekstra. Sørg derfor for at lave en hyggelig aftale med din veninde eller din familie. Det kan være en gåtur eller et bage-projekt, som du gerne har villet prøve længe. Få inspiration til lækre kager her.
Foto: Shutterstock
Det er lækkert at slappe af med en god serie i weekenden, for weekenderne egner sig altså bare ret godt til serie-maraton! Men sørg alligevel for lige at komme ud og få lidt frisk luft. Luften, lyset og solen (hvis den da ellers er der) giver dig energi, og det har du brug for, når du skal gå den nye uge i møde.
Foto: Shutterstock
Du vil føle, du har fået mest ud af din weekend, hvis du sørger for at opleve noget nyt. Helt ligesom at du føler, du har fået mere ud af din ferie, hvis du har oplevet nye ting frem for bare at have ligget på sofaen. Du behøver ikke at planlægge den helt store udflugt, men du kan måske aftale at cykle et sted hen, I ikke har set før, med din veninde, eller du kan tage på en ny udstilling med dine forældre.
Foto: Shutterstock