Udfordring: Boost din selvtillid ved at grine
Hvor tit griner du så meget, at du får helt ondt i maven og næsten begynder at græde af grin? Sikkert ikke tit nok i forhold til, hvor dejligt man får det af at grine!
Derfor har vi lavet en udfordring til dig i samarbejde med Garnier Pure Active. Du skal nemlig til at grine meget mere, og det er der flere grunde til. For eksempel er et grin rigtig godt for dit immunforsvar, og så bruger du også rigtig mange forskellige muskler i din krop, når du griner. I ansigtet aktiverer du faktisk over 15 muskler, hver gang du griner!
Men to af de vigtigste grunde er dem her:
Dine tanker bliver gladere
Det lyder lidt vildt, men din hjerne kan faktisk mærke, når du griner. Så når du begynder at grine og trække i ”smilemusklerne”, så udsender din hjerne automatisk flere af de signalstoffer, der gør dig glad og positiv, og så bliver det meget nemmere at se positivt på alt – også sig selv - og så bliver din selvtillid meget bedre!
Du er smuk(kere), når du griner
Når du er glad og griner, vil du automatisk blive smukkere i både dine egne og andres øjne, fordi du udstråler en positiv energi, som får dig selv og de andre til at blive glade. Og vi ved jo alle sammen, at når vi føler os glade og smukke, så er vores selvtillid en del bedre, end når vi er triste og utilfredse med den måde, vi ser ud på.
Et grin er altså virkelig noget, der kan booste din selvtillid, fordi du bliver glad helt ned i maven, når du selv griner, men også når du får andre folk til at grine.
Er du ved at være overbevist om, at du virkelig skal til at grine noget mere? Så er det blevet tid til at tage hul på den udfordring, vi har lavet til dig sammen med Garnier Pure Active, så din selvtillid kan komme helt i top!
Her er din udfordring:
Hver dag i en hel uge skal du grine hver dag, og du skal også få en anden person til at grine hver dag! Så gør du nemlig både noget godt for dig selv og for en anden person, og det er totalt win-win. Vi har fundet på en masse forslag til, hvad du kan gøre for at komme til at grine hver dag:
Mandag: Se nogle sjove videoer på YouTube, så du selv kommer til at grine, og send en skør snap af dig selv til din veninde, som, du ved, helt sikkert vil få hende til at grine.
Tirsdag: Vis din klassekammerat en af de sjove videoer, du fandt på YouTube i går. Det får ham helt sikkert til at grine, og så kan du jo bare grine med.
Onsdag: Spørg dine klassekammerater, om de kan nogle sjove jokes, for så kan I alle sammen skiftes til at fortælle dem og grine sammen.
Torsdag: Lav sjove snaps, som du sender til dine veninder. Optag videoer med filtrene, sig noget sjovt, mens du ligner en hund, og dans rundt med blomsterkransen på hovedet. Husk, at overdrivelse fremmer forståelsen, så gør det gerne lidt vildt. Du kommer helt sikkert til at grine af dig selv, og dine veninder kan heller ikke lade være med at le, når de ser, hvor skør du er.
Fredag: Udfordre din bror, søster eller veninde til at lave skøre ansigter. Hvem kan lave det sjoveste? I kommer helt sikkert til at tisse i bukserne af grin.
Lørdag: Start din morgen med at skrue megahøjt op for musikken og danse rundt foran spejlet. Du kommer nok til at lave et skørt move, der får dig til at grine. Fortæl din familie en sjov historie eller en skør joke, mens I spiser morgenmad sammen.
Søndag: Slut weekenden af med en komediefilm sammen med hele familie. Vælg den, der ser allersjovest ud, så I alle sammen kommer til at dø af grin.