sex

De sødeste fjollekys

Af Rikke Reffelt 13. juli 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du træt af det »klassiske kys«, er her et par fjollede alternativer…

Svimmelt kys
Inden I kysser hinanden, skal I hver især snurre rundt i et minut og lige bagefter kysse hinanden - det er ret sjovt!

Sommerfuglekys
Stil dig helt tæt på fyrens/pigens kind og blink så hurtigt, så dine øjenvipper kilder hans/hendes kind - det føles som en sommerfugl.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Soda-kys!
Tag en slurk af din yndlingssodavand og kys din kæreste lige bagefter - så får han eller hun lidt af colasmagen.

Læs også: Hvordan kysser man?

Eskimo-kys
Hvis I gnider jeres næser let mod hinanden - ja, så har I gang i et eskimo-kys.

Koldt kys
Kys fyren, imens du har en lille isklump inde i munden - uuh!

Spiderman-kysset
Tjek Tobey Maguire og Kirsten Dunst i »Spiderman 1« - den enes hoved skal vende på hovedet! Og så er det bare om at kysse løs…

Læs også: Sådan føles det første kys!

I galleriet kan du se ting, du ALDRIG må sige efter et kys!

10tingdualdrigsigeefteretkys

Åh, den er altså ikke god. Måske er det virkelig fristende, hvis du bare ikke rigtig lige kan genkende smagen. Men styr lige din nysgerrighed! Det dræber stemningen, hvis dit crush skal snakke om, at han/hun både har fået farsbrød og makrel til frokost – og du herefter skal uddybe, hvilken af tingene du kan smage.
Foto: Shutterstock
Det er et NO GO. Du må altså aldrig sammenligne et kys med et kys, du har haft med en af dine andre flirts. Det er dårlig stil!
Foto: Shutterstock
Ej vel? Du kunne lige så godt have sagt, at han/hun lugter af død gnu ud af munden…
Foto: Shutterstock
Hvem har lyst til at se sjove ud, imens de kysser? INGEN. Hold det bare for dig selv.
Foto: Shutterstock
Måske hamrer i både tænderne og tungerne sammen, men medmindre, at der er SÅ akavet, at du bliver nødt til at kommentere på det, så bare nøjes med at tænke tanken.
Foto: Shutterstock
Øh, hvad skal man egentlig lige svare til det? Tak, eller…
Foto: Shutterstock
De fleste ved godt, at hvis man får at vide, at man kysser vådt eller saftigt, er det fordi, at man bare har lidt for meget mundvæske.
Foto: Shutterstock
Lad være med at kommandere under kysseagten. Det kan gå hen og blive superakavet! Prøv i stedet selv at sætte tempoet lidt ned…
Foto: Shutterstock
Måske tænker du, at dit crush har samme skønne duft på som din ekskæreste eller en anden sød flirt, du har haft - men lad være med at fortælle ham det. Nogensinde!
Foto: Shutterstock
Forestil dig, at du lige har haft et meget langt intenst kys, for PLUDSELIG at blive afbrudt af en storm af ord og information. Lad være med at nævne, at I skal til din mormors fødselsdag, at I skal spise hos dine forældre i morgen, eller at du skal huske at få din cykel lappet lige efter kysset – nyd lige øjeblikket og tal senere…
Foto: Shutterstock

Læs mere om