Mit liv

5 apps, der gør dine Tik Tok-videoer endnu bedre

Af Simone Erica Rosenlund 14. maj 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du også megavild med Tik Tok? Så kan vi glæde dig med, at vi har fundet 5 apps, du kan downloade til mobilen for at redigere og lave dine egne Tik Tok-videoer vildt sjove!

Ser du også Tik Tok-videoer hele tiden? Synes du og dine veninder selv, at I er de sjoveste i verden, og drømmer du om at lave dine egne videoer lige så gode som nogle af de største Tik Tokkere?

Så er det godt, at vi fundet hemmeligheden til dig her! Vi har nemlig fundet 5 apps, du skal have på din mobil, som giver dig muligheden for at redigere dine videoer vildt fede – på niveau med nogle af de allerbedste!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Der er rigtig mange af de allerdygtigste, der bruger andre apps udenfor Tik Tok til at redigere i deres videoer i, og det kan du nu også få glæde af.

Her er de 5 bedste redigerings-apps, som du skal have på din mobil, hvis du vil tage dit Tik Tok-game til det næste level!

Jadu

Vil du gerne snyde dine veninder til tro, at du er BFFs med en kendt? Eller er du misundelig på en Tik Tokker, fordi hun har den lækreste kæreste? Så skal du helt sikkert have Jadu på din mobil! Med den kan du få et hologram ind i din video, så det seriøst ligner, at den lækre, kendte fyr står på dit værelse sammen med dig – hvor vildt ville det ikke lige være?

Glitchy

Kan du godt lide en retro 70’er- eller 80’er-vibe på dine videoer, så skal du bruge Glitchy. Der kan du prøve nogle flotte filtre, der kan peppe dine videoer lidt op. Du kan også bruge appen til at lave en spooky vibe, hvis du er til den slags!

Læs også: 5 tips til at få flere følgere på TikTok

Voloco

Du har helt sikkert hørt videoer, hvor folk havde en underlig musikalsk effekt på deres stemme, når de talte eller læste tekster op. Det er faktisk ikke noget Tik Tok tilbyder, og du skal altså have en separat app til det. Så er det heldigt, at du kan downloade den gratis app Voloco, hvor du skal vælge effekten ”Big Chorus”, og så er du klar til at optage superseje videoer af din stemme til Tik Tok.

Dazz Cam

Ikke nok med at den her app har en masse fede filtre, du kan bruge på billeder og videoer, som får det til at ligne, at dine videoer er optaget med et 16 eller 8 millimeter (aka. vildt godt) kamera, så kan du – hvis du har en mobil med dobbeltlinse – også tage 3D billeder og videoer. Det er en effekt, der også nok skal gøre dine veninder misundelige!

KiraKira+

Du har helt sikkert allerede set mange influencers, som fx The Kardashians, bruge den her app. Kardashian-søstrene elsker at bruge nogle af appens effekter til at få deres smykker eller dem selv til at funkle endnu mere! Nu kan du gøre det samme, og du kan oveni købet bruge appen sammen med Tik Tok, da du kan tilføje mere glitter og glimmer til de videoer, du allerede har lavet! Smart ikk?

Så hvis vi har gjort dig nysgerrig, så er det bare med at downloade en eller flere af de her apps og komme i gang med at Tik Tokke – hvad venter du på?