mode

#OutfitOnsdag: Sådan stjæler du Billie Eilishs stil

Af Amanda Elena Justesen, redigering af Ema Seferovic 23. september 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Billie Eilish er ikke bange for at skille sig ud fra mængden, og er derfor ofte spottet med grønt hår og mønstrede bukser, der efterhånden er blevet hendes signatur look. Læs med her og find ud af, hvordan du nemt kan blive inspireret af Billies legende stil.

Har du også lagt mærke til, at Billie Eilish oftest er blevet spottet på gaden i løstsiddende og meget farvestrålende tøj? Komfort og baggy tøj er nøgleord, når det gælder Billies stil, og det er der en helt bestemt grund til.

Som ung stjerne kan det være svært at leve i hele verdens søgelys, derfor vælger Billie Eilish at gå I tøj der sidder løst og ikke fremhæver hendes krop, men bruger derimod hendes stil som et symbol på den legende og kreative person, hun er. ”Jeg vil ikke have at verden ved alt om mig. Det er derfor jeg går i stort tøj, ingen kan have en mening om det, for de har ikke set, hvad der gemmer sig under,” har Billie sagt i sin #MyTruth reklame for Calvin Klein.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Stjæl Billies stil

Nu kan du stjæle Billies seje stil på ingen tid. Det, du skal have fat i, er en oversized sweater og løstsiddende bukser som i look 2, og så er du ellers helt klar til at rocke Billie Eilish’ inspirerede look.

Billie Eilish elsker ikke bare oversized tøj, men også chunky accessories, så husk de chunky sneakers og store smykker når du vil have din indre Billie Eilish frem. Hvis du ønsker et mere sammensat look, så gør ligesom Billie og match de farverige bukser med glasset på dine solbriller, eller tilføj en stribe i håret med en vild farve. Accessories hjælper med at få det oversized og baggy look til at se mere stilet og cool ud.

Læs også: Dette kæmpe hit fra Billie Eilish skulle faktisk aldrig have været udgivet

Farverige Billie

Billie er ikke bange for farver, og når det gælder personlig stil, ser Billie Eilish modeverdenen som en stor legeplads, det er tydeligt at se ved look 2. Et godt råd er ikke at være bange for, at dit outfit er for spraglet – bare husk på at Billie ville elske det. Du kan vælge at skifte de blomstrede bukser ud med et par sweatpants for at få den mere loungeagtige stil, som Billie også elsker at bære, når hun for eksempel tager ud og spiser.

Når Billie Eilish skal gå på den røde løber, lader hun ikke de chunky smykker og løstsiddende tøj blive hjemme, tværtimod! Gør ligesom Billie og mix og match forskellige materialer for et mere råt look, som i look 1 med læder og blonder.

Det løstsiddende og seje look gør det umuligt for os ikke at ville stjæle Billie Eilish’ personlige stil. Ikke bare er det behageligt og praktisk, men også sejt og chic. Se med nedenfor og find ud af, hvordan du nemt kopierer Billie Eilishs’ stil.

Husk at du altid kan dele dine outfits med os på Instagram ved at bruge hashtagget #OutfitOnsdag.

Foto: Mega
Outfit 1. Sweater, Bershka, 170 kr. Bukser, Monki, 250 kr. Solbriller, Pull&Bear, 80 kr. Outfit 2. Bluse, Zara, 250 kr. Bukser, Monki, 350 kr. Halskæde, H&M, 100 kr.

Læs mere om