Mad & opskrifter

Tips til en sund og lækker madpakke

Af Line Sølvhøj Jensen 17. marts 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vil du gerne have en mere sund og lækker madpakke? Her får du læsernes bedste madpakketips!

Madpakker kan være ret kedelige, men heldigvis kan de også være supersunde og lækre. Vi har samlet Vi Unge læsernes bedste madpakke-tips. Tjek dem ud her!

Astrid
- Jeg kan rigtig godt lide at have pastasalat med. En god pastasalat med økologisk fuldkornspasta, agurk, cherrytomater, pesto og kylling er bare et hit. Og så spiser jeg nogle mini-fiskefrikadeller og gulerødder til mellemmåltid.

hjemmelavet flødeboller, opskrift, fødselsdag, slik, lækkersulten

Prøv også: Lav dine egne flødeboller.

Rebekka 13 år
Her er mine tips til en sund og lækker madpakke:
• Skær fuldkornsbrød i stave og hav et bæger med en form for dip med, som du kan dyppe dem i.
• Hav mange farver i madpakken, så ser den mere indbydende ud.
• Skær noget frugt ud og dyp stykkerne i citronsaft, så de ikke bliver brune.
• Hav en madkasse med farver på.
• Variér maden.
• Kog noget pasta og smid noget grønt i mellem og lidt dressing. Så har du en pastasalat!
• Lav en stor, sund sandwich med grønt og måske lidt kalkun.
• Lav en madpakke, du vil være glad for at give andre. Så bliver den mere lækker.

Prøv også: Lav skinkemuffins til madpakken.

Ida
- Hvis du har god tid om morgenen, kan du koge lidt suppe, for eksempel brevsuppe. Hæld det i en termokande, så det kan holde sig varmt. Husk lidt sundt brød, du kan spise til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Malene
Lækker bolle med fyld:
• En grovbolle eller to stykker rugbrød
• Stærk og sød sennep
• Icebergsalat
• Kød som for eksempel skinke, hamburgerryg, eller pølse
• Tomat
• Agurk
• Salt og peber
• Lidt purløg

Prøv også: Bag lækre frugtmuffins.

Lækkert mellemmåltid
Bland lidt yoghurt sammen med lidt honning eller ahornsirup. Put nogle bær i og eventuelt også lidt mysli. Du skal bare huske, at det skal opbevares køligt.

Line
- Alpen myslibarer er supergode som en lille snack, hvis du er lidt lækkersulten. De er nemlig lidt mere sunde i forhold til mange andre myslibarer.

smoothie, opskrift, mellemmåltid