Skønhed

Få forsidemodellens skønhedstips

Af Leela Legêne 6. marts 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det nye Vi Unge er på gaden i dag med Ninette på forsiden. Vi har spurgt hende, hvad hun gør for at holde sit look smukt og naturligt.

Da Ninette trådte ind ad døren, lagde vi straks mærke til hendes lækre hår og helt fine hud. Vi kunne derfor ikke dy os og måtte få alle hendes gode skønhedstips. Se hvad hun svarede og bliv inspireret til det fine, naturlige look.

Læs også: Kom i forårsstemning med det nye Vi Unge

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Har du en beauty-rutine?
- Jeg bruger aldrig produkter til min hud, men jeg vasker mit ansigt med koldt vand morgen og aften.

Hvad er dit yndlingsprodukt?
- Jeg køber altid min makeup i Matas, og jeg tænker faktisk ikke så meget over, hvilket mærke det er fra.

Læs også: Går du i seng med makeup på?

Hvad er din yndlingsfrisure?
Jeg glatter mit hår hver morgen, og så sætter jeg en tot tilbage med hårnåle, så jeg får håret væk fra ansigtet. Til fest plejer jeg at lave en hestehale, hvis jeg vil have opsat hår.

Hvilken makeup bruger du til dagligt?
Jeg plejer kun at bruge mascara. Hvis jeg bruger mere, er det en lille smule foundation og øjenskygger i jordfarver.

Hvordan plejer du dit hår?
Jeg gør faktisk ikke rigtig noget ved det. Jeg bruger aldrig balsam eller hårkur. Men når jeg glatter mit hår, husker jeg altid at bruge varmebeskyttende produkter.