Hvad er en sund krop?
Rigtig mange teenagepiger er utilfredse med deres krop. En undersøgelse viser, at næsten halvdelen af alle teenagepiger synes, at de vejer for meget og er tykke.
Grunden til, at mange piger er utilfredse med deres krop, er, at der sker rigtig meget med kroppen, når man kommer i puberteten:
• Brysterne vokser
• Hofterne bliver større og rundere
• Du får hår flere steder
• Huden bliver mere fedtet
• Du får menstruation
• Du sveder mere
Alt det er helt normalt, men måske synes du, at det er svært at vende dig til alle disse forandringer - især hvis ikke du føler, at du er parat til at blive voksen. Men det er helt naturligt, og du får en rigtig usund krop, hvis du forsøger at bremse din krops udvikling.
Læs også: Få en sund krop til sommer
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Pas på dig selv
Måske tror du, at du er sund, hvis du taber dig rigtig meget, så du bliver vildt tynd, men så tager du altså helt fejl! Det er rigtig usundt for din krop, hvis du forsøger at blive rigtig tynd. Du kommer til at mangle nogle vigtige vitaminer og bliver hurtigere syg, fordi din krop ikke har noget at stå "imod" med.
Sådan bliver du sund:
• Dyrk motion en halv time om dagen og få pulsen op, så du sveder, to gange om ugen.
• Sørg for at spise flere måltider om dagen - og husk morgenmaden, selv om du måske ikke sulten.
• Varier din kost, så du både får kartofler, ris, pasta, kød, frugt grøntsager, ost men også sukker og fedt engang imellem. Hvis du er kræsen, er det en god idé at tage en vitaminpille, så din krop får de vigtige vitaminer.
• Træn ikke, hvis ikke du har lyst til det.
• Sørg for at få godt med søvn.
• Synd engang imellem - det er helt okay at spise slik ind imellem, og faktisk viser undersøgelser, at chokolade indeholder mange stoffer, der er gode for din krop.
• Pas på dig selv og sørg for at lave mange ting, du godt kan lide og som gør dig glad.