6 spørgsmål om onani
Kan det være farligt at onanere?
Nej, det er slet ikke farligt at onanere. I gamle dage troede man faktisk, at det var skadeligt og at man kunne blive syg af det, men i dag ved man heldigvis, at det slet ikke er skadeligt på nogen som helst måder.
Er det rigtigt eller forkert at onanere?
Det er hverken rigtigt eller forkert. Det er helt op til dig selv, om du har lyst til at gøre det eller ej, og der findes ikke nogen alder for, hvornår man kan begynde at gøre det.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Onani-guide.
Hvorfor har jeg nogen gange mere lyst end andre gange?
Hvis der er nogle tidspunkter, hvor du har meget travlt, så er det ikke sikkert, at du har så meget lyst til at onanere. Man har nemlig mest lyst i de perioder, hvor man er helt afslappet og har det godt.
Hvorfor onanerer man?
De fleste begynder at onanere, når de kommer i puberteten. Der sker noget med hormonerne i kroppen, og man bliver nysgerrig efter at lære sin krop at kende.
Læs om Line, der er lesbisk her.
Kan det være farligt at putte noget op i skeden?
Ja, det kan det godt. Du skal tænke dig om, hvad du putter op, for det skal både været noget, der er helt rent, så der ikke kommer bakterier, og det skal være noget, der ikke kan skade dig deroppe - altså ikke noget med spidser, takker og kanter.
Onanerer drenge mere end piger?
Det er helt forskelligt fra person til person, hvor meget man onanerer. Drenge snakker måske bare mere om det end piger, og så kan man godt tro, at drenge gør det mere end piger.
Herunder kan du læse, hvad du skal spørge dig selv om inden den første gang!