Skønhed

Sådan får du lækkert strandhår

Af Stine Nielsen 24. juli 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Uanset hvor langt dit hår er, kan du sagtens have en fed frisure på stranden. Vi har fundet strandlooks til kort, mellemlangt og langt hår!

Håret bliver altid lidt pjusket af at være ved vandet, men alligevel kan du sagtens holde styr på lokkerne. Se her, hvordan du for eksempel kan sætte håret.

Kort hår: Rodet og krøllet

De pjuskede lokker er perfekte på stranden, og så er der nemt at sætte! Det gælder bare om at bruge lidt voks og lidt opfindsomhed. Lad dig for eksempel inspirere af Miley Cyrus med de rodede lokker.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du kan også krølle dit korte hår lidt. Krøl med krøllejern i forskellige retninger for at få et naturligt look, og brug en krøllecreme til at sætte krøllerne med. Husk, at det gerne må se lidt tilfældigt og sjusket ud.

Læs også: 5 veje til krøllet hår

hår, sommer, strand

Mellemlangt hår: Opsat hår

Hold styr på de mellemlange lokker ved at sætte håret fint op - det er også superrart at have håret oppe i varmen! Prøv med en høj knold, hvor du samler alt håret stramt tilbage og laver en knold med en elastik. Du kan også bruge en donut til at få en stor knold. Se her, hvordan.

Prøv også en hestehale eller en fransk fletning i siden, som du samler i en knold i nakken lige som Lea Michele.

Langt hår: Slangekrøller og flet

Langt hår er superflot på stranden - især hvis du går efter et afslappet look. Spray håret med saltvandsspray og kram det godt sammen, så du får det tilfældige look som Vanessa Hudgens.

Du kan også lave en lille detalje med for eksempel en fletning i den ene side lige som Lauren Conrad.

Læs også: Frisurer til langt hår

hår, sommer, strand

Rigtig god tur til stranden!

Herunder kan du læse, hvordan du holder en sej strandfest!

Sådanholderduensejstrandfest

Hvis du gerne vil holde en strandfest, så skal du allerførst invitere en masse mennesker. Sig til dine venner og veninder, at de selvfølgelig må tage alle dem med, de vil. Fester bliver kun sjovere, jo flere der er med, og når I er på stranden, kan der jo være rigtig mange. Opret en åben begivenhed på facebook, hvor I kan dele praktiske informationer, som hvem der tager sodavand og dej til snobrød med.
Ingen fest uden lækre snacks! Lav en liste i begivenheden, hvor folk i kommentarfeltet kan melde ud, hvad de har lyst til at tage med. Listen kan for eksempel se sådan her ud: Dej til snobrød Sodavand Kage Skumfiduser Grøntssagsstænger Nødder Paptallerkner Papkrus Engangsgrill
Hvis din fest skal være rigtig sej, er det oplagt at holde en temafest! Hawaii-tema er helt perfekt, når I skal være på stranden. Få fat i en masse kunstige blomster, I kan have i håret, og blomsterkranse I kan bære om halsen. Et hula-skørt er prikken over i’et i dit Hawaii-outfit! Leg limbo, og hør Hawaii-musik for at fuldende temaet. Du kan selvfølgelig også have One Direction-tema, 50’er-tema eller noget helt andet. Det er kun din fantasi, der sætter grænser.
I skal selvfølgelig smide skoene og danse i sandet! Derfor skal I bruge noget nice musik. Tag nogle trådløse højtalere med, som kan sættes til din telefon, og bed folk om at skrive musikønsker inde i begivenheden på facebook, så du kan lave en sej playliste. Husk, at stranden er et offentligt sted, så hvis der er nogen, der beder jer om at skrue ned, skal I selvfølgelig gøre det.
I gider ikke stå op hele aftenen, så tag masser af lagener, puder og tæpper med, som I kan sidde på. Hvis der er mulighed for det, kan I også bygge et bål, som I kan bage snobrød og grille skumfidusser over. Max hygge! Bare husk at være superforsigtige med ilden.
I kan selvfølgelig lege de traditionelle festlege, som flaskehalsen peger på eller S, P eller K, men hvorfor ikke prøve noget helt nyt? Kast jer ud i et spil tegn og gæt, hvor I tegner i sandet med en pind? Hvis du har valgt Hawaii-tema til din fest, kan I tage et spil strandbowling, hvor bowlingkuglen er en kokosnød, og keglerne er sodavandsflasker!