Sådan bliver 2012 et godt venindeår
Vil du gerne blive en endnu bedre veninde, så lav nogle nytårsforsætter, så I får et endnu stærkere venskab.
Læs også: Hvornår har du sidst været en god veninde?
Tag initiativ
I et venindeforhold skal man være to til at få tingene til at fungere. Derfor er det vigtigt, at du husker din veninde. Ring til hende og spørg, hvordan hun har det, og tag initiativ til, at I skal være sammen. Det vil glæde hende, at du tænker på hende.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: De ti venindebud.
Giv din veninde ret
Bestemmer du tit i venindeforholdet, og glemmer du at lytte til din veninde, så er 2012 året, hvor du skal lære at give din veninde ret. Spørg hende, hvad HUN gerne vil lave og gør det, også selv om du måske hellere vil lave noget andet.
Bak hende op
Hvis der er nogle, der siger noget dårligt om din veninde, så skal du være der for hende og sige fra overfor dem. Det er vigtigt for jeres venskab, at I er der for hinanden på både godt og ondt.
Læs også: Spilleregler for venskab - hvad er okay?
Hold på hendes hemmeligheder
Har du svært ved at holde på en hemmelighed, så er det nu, du skal lære det. Fortæller din veninde dig noget hemmeligt, så er det altså meget vigtigt, at du ikke siger det til nogen. Har du brug for at sige det, så fortæl din hund eller en bamse det, som ikke kan sige det videre.