sex
sex

7 sex-don’ts

Af Stine Nielsen 5. marts 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad skal du absolut ikke gøre, når det kommer til sex? Tjek vores liste ud!

Når det gælder sex, kan man nemt komme til at begå fejl, som man fortryder senere hen. Men hvis du er opmærksom på de største brølere, kan du undgå dem, så tag et kig på vores liste, og få en god første gang.

Det er nemlig knap så smart at …

… have ubeskyttet sex
Det er for dumt at ende med klamydia, fordi I ikke brugte kondom. Læs mere om kønssygdomme og prævention.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

… presse til sex
Du ender med at fortryde det, hvis du har sex, fordi du føler dig presset til det, eller hvis du selv presser andre.

Læs også: Sex - lær at slappe af

… have sex med en du ikke kender
Den første gang er bedst, hvis det er med en kæreste, du kender rigtig godt og føler dig tryg ved. Så kan I tage tingene et skridt ad gangen.

… gøre ting du ikke har lyst til
Gør kun de ting i sengen, som du selv har lyst til, og sig fra, hvis der er noget, du synes, er ubehageligt.

Læs også: Derfor er det fedt at være jomfru

… glemme at lukke døren
Det er rimelig pinligt, hvis din kærestes far kigger ind, mens I har gang i løjerne, så luk og lås!

… lyve om sex
Det er en dum idé at lyve om sex - både om hvad du selv har gjort, og hvad dine veninder og venner gør. Det kan nemlig give store konflikter at lyve eller sprede rygter.

… være uforberedt
Er du egentlig klar til at have sex? Og ved du nok om det til at kaste dig ud i det? Sørg for at være parat, så du ikke ender med at fortryde din første gang.

Læs også: Tjekliste - Er du klar til sex?

Tjek galleriet for ting du skal spørge dig selv om inden den første gang!

Detskalduspørgedigselvomindendenførstegang

Mærk grundigt efter i maven, så du er helt sikker på, at du er klar til din første gang. Du kan prøve at forestille dig, hvordan du vil have det, efter I har gjort det – ville du mon fortryde det, være glad eller ærgerlig? Hvis du ikke tror, du vil have det godt med det, er du ikke klar endnu, og det er også helt okay!
Har du fundet den rette, eller er du mere tiltrukket af tanken om at have sex i det hele taget, end at have det med ham? Du kommer til at huske din første gang resten af dit liv, og du kan ikke gøre det om, så sørg for, at du ikke kommer til at fortryde det. Han skal få dig til at føle dig speciel, og du skal være tryg ved at gøre noget så intimt med ham. Hvis du ikke er det, bør du overveje, om han er det værd. Den rette skal nok komme!
Hvad er grunden til, at det netop skal være nu, du skal have din første gang? Er det fordi, du bare ikke kan vente mere, og han er den helt rigtige, eller er det mere fordi, du bare gerne vil have det overstået og prøve det samme, som dine veninder? Du skal kunne give dig selv en god grund, der ikke går ud på bare at få det overstået!
Selv om du føler dig klar, og du synes, han er den rette, er der intet galt med dig, hvis du egentlig ikke har lyst. Det er helt forskelligt fra person til person, hvornår man får lyst til at have sex, og der er ingen rigtig alder for det. Det kommer til dig lige pludseligt!
Man kan være nok så klar til at have sex, men hvis du ikke ved nok om det, kan det hurtigt gå galt, og du kan blive gravid eller få en kønssygdom. Bliv meget klogere på den første gang her.