Kærester på lang afstand

Jeg vil gerne fortælle om min kæreste og jeg, fordi jeg synes, folk skal vide, hvordan det er at elske hinanden på lang afstand.

Jeg er 14 år gammel og går i 8. klasse. I over et år har jeg været på en hjemmeside, hvor man kan debattere bøger. Her mødte jeg en dreng, som jeg blev vildt forelsket i. Han gik i 9. klasse, og året efter rejste han på efterskole. Vi havde udvekslet telefonnumre, og vi snakkede rigtig meget sammen. Men da vi mødtes, havde vi aldrig set hinanden - heller ikke på Messenger.

Jeg skulle konfirmeres den 3. maj 2008. Som enhver anden pige var jeg spændt og glad, og festen var skøn. Den rigtige overraskelse var dog en bog i postkassen, da jeg kom hjem sent om aftenen. Den var fra ham, og det gjorde mig simpelthen så glad. Selvfølgelig sendte jeg ham straks en SMS, og sagde tusind tak. Fra den dag snakkede vi endnu mere sammen. Jeg fik min egen computer, og vi begyndte at snakke sammen over Messenger.

Det blev sommerferie, og jeg skulle på campingferie. Min familie var vist lidt irriterede, for jeg plagede om at få lov at møde ham på ferien. Til sidst gav de mig lov, og vi mødtes oppe i hans hjemby, som er over 250 km fra mit hjem. Det svarer til 4½ times transport.

Min forældre fik lov at hilse på ham, og de lod os gå en tur. For mig faldt alle brikkerne på plads der. Jeg var forelsket i ham, og da vores veje skiltes, fordi jeg skulle tilbage, var det med et tungt hjerte. Vi aftalte at mødes igen om aftenen hjemme hos ham.
[faktaBox]
Da jeg var kommet hjem til ham, snakkede vi videre. Jeg kan ikke huske, hvad der udløste det, men jeg tror, at vi endte med at ligge og slås i hans seng. Vi havde det virkelig sjovt og kæmpede om, hvem der var stærkest. Jeg sagde til ham, at min kvindelige charme overvandt alt, og han sagde, at jeg skulle bevise det. Jeg nåede ikke at tænke, før jeg bøjede mig ned og kyssede ham længe på munden. Først var han vist chokeret, men så gengældte han kysset... De to dage, vi var på campingpladsen, var jeg sammen med ham hvert sekund. Vi var dybt forelsket.

I dag har vi snart været sammen i 10 måneder. Det er svært, at vi kun kan ses i ferierne, men så er ferierne bare endnu mere fantastiske. Folk forstår aldrig, hvordan jeg kan holde ud at være så langt væk fra den, jeg elsker. Men jeg er vant til at "mangle" hans kærlighed i en eller anden forstand, og nogle gange er det rart, at man ikke er tvunget til at se hinanden hele tiden, men bare kan SMS'e sammen og være på MSN. Folk omkring mig kan se, at det holder, og ligesom mig og ham er de ved at være overbeviste om, at til trods for 3 års aldersforskel og over 250 km imellem os, så kan kærligheden godt blomstre... for evigt.

Mange hilsner fra en forelsket pige