Mit liv

Har din veninde mistet en?

Af Rikke Reffelt 23. juli 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har din veninde mistet en i sin familie eller måske slået op med sin kæreste? Her kan du tjekke, hvordan du støtter hende bedst muligt.

Sådan hjælper du hende:

Spørg!
Selv om det føles lidt hårdt og påtrængende at spørge ind til din veninde efter hun har været ude for noget rigtig hårdt, så gør det alligevel, hun vil være rigtig glad for det. Ved du ikke, hvad du skal sige, er det helt okay for eksempel at sige: "Hey, er du okay"? Nu er det din veninde, der fortæller så meget som hun har lyst til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lyt!
Har man været ude for noget, der gør en rigtig ked af det, så er det vigtigt at snakke om det. Lyt til din veninde og give hende plads til at dele sine sorger og bekymringer med dig. Det vil hjælpe hende at vide, at hun altid kan komme til dig.

Læs også: Sådan tackler du din sorg.

Skriv!
Hvis din veninde har svært ved at snakke om det, som hun er ked af, så foreslå hende, at I skriver breve til hinanden. Nogen gange er det lettere at skrive, hvordan man har det - så send hende et sødt brev, hvor du fortæller, at du er der for hende.

Giv plads!
Vær tålmodig med din veninde, det tager tid at komme over et stort tab. Vær lidt ekstra forstående overfor hende, og accepter, at hun måske nogengange har brug for bare at være helt sig selv.

Spørg andre
Har du svært ved at finde ud af, hvordan du skal støtte din veninde bedst muligt, så snak med dine veninder eller forældre om det. De vil helt sikkert komme med gode råd og tips til, hvordan du hjælper på den bedste måde.

Læs også: Hjælp en veninde i sorg.