kæreste
Krop & Sind

Hjælp! Jeg tror, min kæreste lyver

Af Oliver Kokholm Ungermann 2. juni 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du bange for, at din kæreste lyver over for dig? Få gode råd til, hvordan du skal tackle det, her.

Det er desværre ikke altid lige så nemt at stole på andre, som man selv gerne vil have det. Har du det sådan over for din kæreste, og tror du han lyver? Så læs vores tips herunder.

Læs også: Læserhistorie: Kærligheden var en løgn

Hvilken type er han?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er ikke altid nemt at spotte en løgn, men der er nogle træk, du kan forsøge at lægge mærke til. Er han eksempelvis en type, der praler meget, og nogle gange fortæller ting, der lyder lidt overdrevet, kan det være et tegn på, at han har nemt ved at lyve. Det betyder ikke nødvendigvis, at han lyver over for dig, men hvis han har hang til det, er sandsynligheden der.

Spørg dig selv

Det kan være en god idé at spørge dig selv om, hvorfor du tror, han lyver. Har han en speciel grund til det? Hvis ikke, kan det være noget, du bare har sat dig i hovedet, fordi du har svært ved at stole på andre. Hvis han ikke umiddelbart får noget ud af at fortælle dig en løgn, virker det mindre sandsynligt, at han faktisk fortæller en til dig.

Læs også: Drengepanel: Hvad gør en kæreste god?

Snak med andre

Hvis du har hørt et rygte om din kæreste, som han selv benægter, kan du spørge dine veninder, om de kender noget til det. Du skal passe på med at dømme din kæreste ud fra, hvad andre siger om ham, men hvis mange har set den samme ting, og du hører det fra mange sider, kan det være rigtigt.

Konfrontér ham

Det bedste, du kan gøre, er at tage snakken med ham. Spørg ind til det, du tror, han lyver om, eller sig direkte til ham, at du ikke tror, han fortæller sandheden. Måske vil det gå op for ham, at han ikke kan skjule løgnen for dig, så han åbner op og lægger kortene på bordet. Hvis ikke, kan du bide mærke i hans reaktion, og hvis han virker nervøs, underligt sur eller afvigende, kan det være en indikation på, at der er noget galt.

Læs også: Fra venner til kærester

Se indad

Det er vigtigt at huske, at din kæreste sagtens kan fortælle dig sandheden, selv om du er overbevist om det modsatte. Har du generelt svært ved at stole på andre, eller har du hørt et løst rygte, er det vigtigt, at du ikke farer alt for meget op mod din kæreste og anklager ham for at lyve. Stol på ham medmindre, der er for mange tegn på, at du ikke har grund til det mere!

Hvordan forsøger du at spotte en kæreste-løgn?

Herunder kan du læse, hvordan du får styr på kærestejalousi!

styrkærestejalousien

Det er aldrig en god idé at lukke sin kæreste ud af sine følelser, så husk at være åben omkring det, når du bliver jaloux! Det vil også give ham en bedre forståelse for, hvornår du bliver det, og så kan han måske gøre tingene anderledes en anden gang, så det ikke sker igen. Men husk at sige til ham, at det ikke er fordi, du ikke stoler på ham, men fordi du bare er vildt bange for at miste ham.
Er I begge meget jaloux, kan det hjælpe jer at lave nogle aftaler for, hvordan I hver især skal opføre jer, når I ikke er sammen. På den måde kan det give noget tryghed til jer begge, så I ikke bekymrer jer for meget.
Skal han til en fest uden dig, og bliver du jaloux af at tænke på, at der er andre piger til stede? Prøv at lede dine tanker over på, at han ikke har gjort noget før, og han kun har vist dig tillid – så hvorfor skulle det ændre sig nu? Stol på ham, og giv ham plads, selv om det er superhårdt.
Jalousi opstår oftest, fordi en af jer er usikker på den anden. Hvis du spørger dig selv, hvorfor du er usikker på ham, vil dit svar nok blive, at der egentlig ikke er nogen grund til at være det. Har han før svigtet dig, er det klart, at du kan blive usikker, men så skal du måske overveje, om du faktisk har tilgivet ham, og om du egentlig stoler på ham, siden du stadig bliver ramt af jalousien.
Er det din kæreste, der altid bliver jaloux, er der et par ting, du kan gøre, så han bliver mere sikker. Du kan for eksempel skrive et par ekstra beskeder til ham, når du er sammen med nogen, han bliver jaloux over, så han ved, du tænker på ham. Et par er nok, for det skal ikke tage overhånd! Du kan også give ham et par kys ekstra, når din ekskæreste er i nærheden, så han ved, det er ham, du vil have. Det samme kan han gøre med dig, hvis det er dig, der bliver jaloux.