Ting, drenge aldrig lærer at forstå
Når vi går på toilettet sammen
Drenge forstår ikke, at piger skal følges på toilettet, for de kan virkelig ikke forestille sig, hvad det er, vi laver, når vi er derude sammen. Holder vi hinandens tasker eller hvad? Ja, men vi snakker også om fyre og deler vores hemmeligheder med hinanden. Og så er der altså bare noget særligt ved at blive udvalgt som yndlingsveninden, der bliver spurgt om at gå med på toilettet.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Tøj og sko gør os glade
Drenge lærer aldrig at forstå, hvad det er, der gør os så glade ved at shoppe. Har vi en dårlig dag eller lyst til at forkæle os selv, så kan et par sko, et nyt tørklæde, en sej taske, en ny lipgloss eller noget andet redde vores dag. Så når drengene vender øjne af, at vi piger shopper meget, så er det garanteret bare af misundelse!
Læs også: Derfor er piger og drenge forskellige.
Makeup
Der er mange drenge, der gør grin med, at vi piger bruger makeup, men tænk engang, hvor skønt det er, at vi kan dække vores eventuelle urenheder eller mørke rander under øjnene og friske vores kinder op med en fin rouge eller gøre vores øjenvipper lange og fine med en mascara.
Veninde-sladder
Vi kan bruge flere timer på at snakke med vores veninde i telefonen eller på chat - selv om vi lige har set dem i skolen! Drenge snakker kun med deres venner, hvis de har noget, de skal spørge dem om. Men vi piger har altså den gode, at vi kan snakke med vores veninder og få råd af dem om hver en situation. Og så er det jo bare hyggeligt at sludre med sin veninde i telefonen.
Kærlighedsfilm
Der er helt sikkert flere piger end drenge i biffen, når der bliver vist en kærlighedsfilm. Vi piger kan nemlig leve os helt ind i rollerne og forestille os, at det var os, som Taylor Lautner, Robert Pattinson, Zac Efron eller nogle af de andre Hollywood-stjerner, drømte om at få. Og faktisk kan man lærer ret meget om forhold og kærlighed, når man ser film.
Piger græder
Okay, vi indrømmer, at vi måske ret tit kommer til at græde. Men vi er bare en smule mere følsomme, end drenge måske er, men er der noget galt i at være i kontakt med sin følsomme side?
Men helt ærligt, så elsker vi jo drenge, og der er rigtig meget, vi kan lære af fyrene! Læs her, hvorfor vi elsker drenge og hvad vi kan lære af dem.
I galleriet kan du læse ting, drenge elsker at få at vide!