Kendte

Katy Perry kritiseret for at bruge truede dyr

Af Stine Nielsen 16. september 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I musikvideoen til Katy Perrys sang ”Roar” er der brugt truede dyr, som ikke bliver behandlet godt nok, og derfor får hun nu kritik fra en organisation, der kæmper for dyrs rettigheder.

Nok er Katy Perrys single "Roar" strøget til tops på hitlisterne, men nu er Katy alligevel kommet lidt i modvind. I musikvideoen til "Roar" er der nemlig brugt eksotiske dyr, som er truede, og firmaet, som har sørget for dyrene, behandler dyrene rigtig dårligt ifølge dyrerettighedsforkæmpere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Det handler Katy Perrys sang om

En talsmand fra dyrerettigheds-organisationen PETA udtaler:

- Dyr, der bliver brugt til underholdning, skal udholde forfærdelig grusomhed og lider under ekstrem indespærring og voldelige træningsmetoder. De bliver stressede og ængstelige, når de bliver halet rundt og tvunget ud i fremmede og skræmmende situationer.

Læs også: Katy Perry til forældre: - Jeg er ikke et djævlebarn

Havde Katy Perry vidst, at firmaet behandlede dyrene skidt, er vi sikre på, hun ikke var gået med til det. Hvad tænker I om det, PETA siger?