Skønhed

Cecilie på besøg hos MAC...

Af Cecilie 4. november 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Jeg smuttede forbi MAC den anden dag og fik en snak med en af deres superseje makeupartister, Lous, om alt fra bumser til partylooks…

Hvilke tre Mac-produkter er du mest vild med?
- "Lustre Drops" er et af mine favoritprodukter. Det er en flydende highlighter, som er fantastisk til at fremhæve kindbenene og til at komme under øjenbrynet for at give et ekstra løft.

Læs også: På skønheds-redaktørens bord

Hvilket look er mest trendy netop nu?
- I efteråret er der fokus på øjne, kinder og læber. Gerne med pangfarver! Derfor er "Prolongwear Lipcreme" i farven Whoops! et hit. Det er en koralfarvet, cremet gloss med en høj dækkeevne. Den bliver på læberne i op til seks timer.
"Keep Your Cool" Prolongwear-øjenskyggen er et must, hvis du er til det rå, drengede og smokey look. Det er en fast, let shiny øjenskygge med lang holdbarhed.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan skjuler man bedst sine bumser?
- Jeg vil anbefale en concealer med en rigtig høj dækkeevne. Det er vigtigt, at concealeren passer perfekt til din hudtype. Så hvis du er lidt tør, skal du ha' en fugtgivende concealer, og hvis du er olieret i overfladen, er det godt med en olieabsorberende concealer. For at få mest ud af din concealer, så kom den på med en pensel efter din foundation.

Læs også: Kampen mod bumser

Er det irriterende at hjælpe med at finde den rigtige foundation?
- Klart nej. Det er netop vigtigt at få hjælp til at finde den rigtige foundation, så du kan få en professionel vurdering af, hvilken foundation der passer til netop din hudtype og til de behov, du har.

Hvad skal jeg købe, hvis jeg kun skal ha' ét produkt fra MAC?
- Det er svært at udvælge kun et produkt, for ønsker man det perfekte resultat, skal man som regel bruge flere produkter sammen. Hvis man for eksempel ønsker en perfekt læbestift, så er primeren (som holder på læbestiften) og liplineren (som gør læberne "knivskarpe") vigtige!
Men jeg er vild med "Lady Gaga 2"-glossen, som er en meget dækkende, nudefarvet gloss.

Hvad er det bedste billige MAC-produkt efter din mening?
- MAC's "Paint Pot", som er en cremet, olieabsorberende øjenskygge. Den er perfekt som base under din øjenskygge. Den sørger for, at din øjenskygge sidder perfekt hele dagen, uden at den lægger sig i striber. Udover det bliver din øjenskygge bare mere farvemættet, når du bruger "Paint Pot".

Hvad er dit bedste makeupråd til teenagepiger?
- Less is more, og overpluk ikke brynene. Brynene er med til at ramme dit ansigt ind.

Læs også: Få perfekte bryn

Hvordan ændrer man hurtigt sit look til et partylook?
- En bronzing powder for at give lidt sund glød, en shiny gloss til læberne og en dramatisk mascara for at få et intensivt blik!

1. Eyeliner fra MAC til 145 kroner
2. Foundation fra MAC til 140 kroner
3. Paint Pot fra MAC til 160 kroner
4. Gloss fra MAC til 140 kroner
5. Mascara fra MAC til 145 kroner

Læs også: Perfekt makeuppung med striber