Beyoncé taler ud om sit hemmelige bryllup
- Det, som Jay og jeg har, er ægte. Det handler ikke om interviews eller fotografier. Det er ægte, siger den 27-årige sangerinde til Essence Magazine.
Beyoncé fortæller, at hun ikke ville have en forlovelsesring, fordi "folk lægger alt for meget vægt på det. Det er kun materielt, og det virker dumt."
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Beyoncé har dog fået tatoveret et romersk fire-tal på sin ringfinger. Hun er nemlig født d. 4. september, Jay-Z er født d. 4. december, og parret blev gift d. 4. april. 38-årige Jay-Z har en tatovering magen til på sin venstre ringfinger.
Parrets bryllup var meget intimt, fordi Beyoncé ikke er en "traditionel kvinde" og hun ville derfor ikke have noget "drama" på sin bryllupsdag.
- Jeg har allerede haft så mange specielle dage, siger den populære sangerinde.
Beyoncé har altid været sikker på, at Jay-Z og hende ville ende op som mand og kone.
- Vi har været sammen længe. Vi har altid vidst, at det ville ske, fortæller hun.