Læsernes seje sport – hvad er brydning?
Fodbold, håndbold, ridning, svømning, gymnastik - ja, det hele! Men der findes jo så vildt mange sportsgrene, og mange af dem kender vi faktisk ikke så meget til. Derfor har vi spurgt nogle seje Vi Unge-læsere, om de vil fortælle om deres lidt mere ukendte sportsgren.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Navn: Tilde Villumsen
Alder: 14 år
Læs også: Læsernes seje sport - hvad er kapsejlads?
Hvad hedder din sport og hvad går den ud på?
- Min sport hedder brydning, og den går ud på at få sin modstander ned med begge skulderblade på madrassen uden at slå, sparke, rive eller lignende.
Hvornår startede du og hvorfor?
- Jeg startede, da jeg var omkring fire år, så det er lidt mere end ti år siden. Min far var træner og min storebror gik også til brydning dengang, men er nu stoppet. Jeg startede nok fordi, at det lå lidt til familien, og så har jeg holdt fast i det.
Læs også: Sådan kommer du i gang med at træne derhjemme
Hvad er det bedste ved sporten?
- Man bruger hele kroppen, skal hele tiden tænke over nye muligheder og spændingen i, at det hele hurtigt kan vende til modstanderens fordel eller omvendt. Så synes jeg bare, at det er en fantastisk sport!
Og det værste?
- Da jeg var under ti år gammel, kæmpede jeg mod drenge til stævner, og der måtte man kun tage fra hofterne og op. Men da jeg så fyldte ti år, måtte jeg ikke møde drengene mere - kun piger, og der måtte man så også tage i ben. Det var jeg slet ikke oplært med, så når jeg mødte svenske piger, havde jeg lidt problemer, da pigebrydning er meget mere udbredt i Sverige. Nu går det helt fint, men der er stadig en masse at lære.
Læs også: Stjernernes sunde vaner
- Det eneste jeg synes, er lidt ærgreligt er, at der ikke er så mange pigebrydere i Danmark. Så hvis jeg virkelig skal lære noget, skal jeg tage til Sverige. Det kunne være RIGTIG dejligt med nogle flere piger i Danmark.
Er sporten for alle?
- Det synes jeg bestemt, det er. Selv om mange piger (og drenge) siger, at det er en drengesport, så vil jeg mene, at sporten helt klart er både til piger og drenge.
Hvad synes I om brydning? Er det noget for jer?
Læs også: Hot og not - Zumba