Sådan er du en superkæreste!
Hvor tit skal man ses?
Du har nok allermest lyst til at se din kæreste hele tiden! Men det er en god idé at have et par dage hver for sig, så du har tid til dig selv og veninderne. Så når du også at savne ham lidt!
Hvad tager man på?
Det er vigtigt, at du er dig selv, også når det gælder tøj. Hvis han har valgt dig som kæreste, er det jo fordi, han kan lide dig, som du er. Når du er sammen med ham, så tag noget tøj på, som du føler dig rigtig godt tilpas i, så du føler dig mere selvsikker - han vil helt sikkert kunne lide det. Husk at klæde dig til lejligheden. Hvis I skal lave noget aktivt - som for eksempel en tur i skoven - så drop de høje hæle, og hvis I skal ud og spise, så klæd dig fint på.[faktaBox]
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Du skal møde hans forældre…
Det er tid til at møde hans forældre for første gang, dit hjerte banker, og dine hænder er helt svedige - hvad gør du?
- Tag det stille og roligt. Når de ser, hvor glad din kæreste er for dig, kan de jo ikke andet end at lide dig.
- Hjælp til! Du kan for eksempel hjælpe med madlavningen, dække bord eller vaske op.
- Vær glad, positiv og nærværende. De er sikkert nysgerrige og vil gerne vide en masse om dig - fortæl åbent om hvad du laver, hvor du går i skole og så videre.