Oreo-milkshake
Mad & opskrifter

Opskrift: Oreo-milkshake

Af Luise Gregersen 6. juni 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er intet, der slår en iskold og sød drink, når solen bager om sommeren. Imponér dine veninder med den her overlækre Oreo-milkshake med kun tre ingredienser!

Mmm, sprøde Oreo-kiks og sød, blød vaniljeis er altså en vindende kombination! Og så er en forfriskende, iskold Oreo-milkshake altså et absolut must om sommeren (eller efteråret... eller foråret... eller om vinteren). Her på redaktionen er vi i hvert fald vilde med Oreos, så vi craver den her milkshake konstant!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Nu ved du, at Oreos kan bruges til Oreo-milkshake, men kendte du de her facts om Oreos?

En Oreo-milkshake er den perfekte kombi på dage, hvor du ikke skal andet end at dovne i solen med dine veninder. Du kan også lave den en fredag aften, hvor du har lyst til noget sødt foran skærmen. Og så er den flotte drink mega-nem at lave! Faktisk skal du kun bruge tre ingredienser.
Se selv her!

Opskriften giver to store milkshakes - og de smager så godt, at du sikkert ender med at drikke dem begge selv.

Det skal du bruge til Oreo-milkshake:

  • En pakke Oreo-kiks (gerne med dobbelt-op på fyld, uhm)
  • En liter god vaniljeis
  • To deciliter minimælk

Læs også: Sund banan-is

Sådan gør du:
Tag vaniljeisen ud af fryseren i god tid. Den skal nemlig være ret blød, før du går i gang. Put halvdelen af Oreo-kiksene i en frysepose, pres luften ud af posen og bind en knude. Rul posen med en kagerulle, indtil kiksene er knust groft. Der må meget gerne være mange store klumper kiks!

Blend den bløde vaniljeis og minimælk, indtil det har den rigtige milkshake-agtige konsistens. Put eventuelt lidt mere mælk i, hvis blandingen er for tyk. Blend den anden halvdel af Oreo-kiksene sammen med vaniljeis-blandingen. Rør til sidst de groft knuste Oreos i milkshaken med en ske.

Vil du gerne gøre din milkshake ekstra-lækker? Så kan du lave stribet flødeskum til at putte ovenpå.

Sådan laver du stribet flødeskum:

Det skal du bruge:

  • Piskefløde
  • Frugtfarve i din yndlingsfarve

Sådan gør du:

  • Pisk fløden til flødeskum.
  • Lav striber af frugtfarve i en frysepose.
  • Put flødeskum i posen.
  • Klip et lille hul i hjørnet af posen.
  • Klem forsigtigt den stribede flødeskum ud på din milkshake.

Servér din Oreo-milkshake i høje glas med både sugerør og ske! Drys gerne en lille smule knuste Oreos på din milkshake for at pynte den. Velbekomme.

Psst... Hvis din milkshake skal være ekstrakold, kan du blende isterninger i. Se, hvordan her:

Åh, er du også bare helt vild med Oreos? Du kan faktisk bruge den lækre kiks i rigtig mange forskellige søde sager. Se alle vores lækre opskrifter med Oreos lige her:

Opskrift på Oreo-kage

Opskrift på Oreo-dessert

Opskrift på Oreo-cupcakes

Opskrift på Oreo-kugler

Opskrift på Oreo-fyldte cookies

Opskrift på Oreo-cheesecake

Opskrift på Oreo-popcorn

snapchat, vi unge