
Bag lækre morgen-muffins
De lækre morgen-muffins er faktisk slet ikke rigtige muffins. De er nemlig nogle sunde og grove morgenboller, som du også kan spise til frokost eller mellemmåltid.
Det skal du bruge:
(12-16 stk.)
25 g gær
4 dl varmt vand
4 spsk. honning
1 tsk. salt
¼ dl ekstrajomfruolivenolie
300 g groft speltmel
75 g hvedemel
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Sund morgenmad, der smager af dessert
Ekstra:
100 g hakket, mørk chokolade
100 g hakkede valnødder
50 g hasselnøddeflager
50 g mørke rosiner
50 g hakkede dadler
smør eller olie til formen
Sådan gør du:
Opløs gæren i vand og tilsæt honning, salt og olie. Rør begge slags mel i dejen, indtil den bliver ligesom havregrød.
Put derefter chokolade, valnødder, hasselnødder, rosiner og dadler i. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 45 minutter.
Smør en muffinform eller papirmuffinforme, og fyld dejen cirka halvvejs op i formen. Lad dem hæve i 20 minutter, og bag dem ved 185° i cirka 15-20 minutter.
Herunder kan du læse alt, du skal vide om morgenmad!
Altduskalvideommorgenmad





