Kend din seksualitet
Det er helt normalt at tænke på sex, og du har sikkert rigtig mange spørgsmål, når det gælder sex: Hvad er sex, hvordan fungere det, og hvordan er din seksualitet? Din seksualitet kan betragtes som din seksuelle personlighed. Med andre ord betyder det det, du tænker på, har lyst til og hvad du gør, når det handler om sex.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Du skal først lære det
Du kan se sex som et helt nyt område, du først skal til at lære at kende. Du kan jo ikke vide, hvad det er, og hvad du har lyst til, før du har lært lidt mere om det. Det er derfor typisk i teenageårene, at man tænker over sin seksuelle personlighed - hvad man har lyst til, og hvordan man er, når det gælder sex.
Din seksualitet
Det er helt normalt at tænke på, om du er til piger eller drenge. Selv om du har haft en drengekæreste eller bare er vild med en dreng fra din klasse, så er det helt almindeligt også at tænke på piger, når det handler om sex. Det betyder ikke, at du er lesbisk! Grunden til, at du måske tænker på piger, når det handler om sex, kan være fordi, du kan identificere dig med piger og ved, hvordan bryster for eksempel føles. Du ved jo ikke, hvordan det er for drenge at have sex!
Hvis du har en kæreste, og I er begyndt at have sex, så kan I snakke om, hvad I har lyst til. Selv om det godt kan være lidt pinligt, så er det faktisk en god ting at gøre, fordi I lærer hinandens seksualitet bedre at kende, og I risikerer ikke at gøre noget, den anden ikke kan lide. Nogen kan for eksempel godt lide et langt forspil og have det romantisk. Andre kan synes, at forspil er irriterende, fordi det tager for lang tid. Måske er du slet ikke til nogle af delene! Det finder du først ud af, når du prøver dig frem. [faktaBox]
Accepter din seksualitet
Hvis du finder ud af, at du for eksempel er homoseksuel, det vil sige at du er tiltrukket af nogen med samme køn som dig selv, så er det vigtigt, at du accepterer det. Man kan hurtigt føle sig som "anderledes", men det er vigtigt, at du gør, hvad du har lyst til, og hvad der er rigtigt for dig. Det kan også være, du finder ud af, at det med sex slet ikke er noget for dig endnu, selv om dine klassekammerater begynder at snakke om det. Og sex er ligesom med alle andre "interesser". Du skal begynde at interessere dig for det af dig selv, ikke fordi alle andre gør det.