Krop & Sind

Scoretips til generte piger

Af Julie Lund Mikkelsen 12. september 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du også svært ved at flirte med ham den søde fyr? Så tjek vores scoretips til generte piger her!

Det er altså ikke så let bare at gå hen og sige hej til drømmefyren! Hvis du også er liiidt genert, når der er en sød fyr i nærheden, så prøv med nogle af de her tricks!

Grin af hans jokes
Drenge ELSKER, når piger synes, de er sjove. Næste gang han kommer med en kæk bemærkning, så smæk et stort grin på læberne - men uden at det virker falsk og kunstigt! Han vil helt sikkert lægge mærke til dig, når du griner sødt til ham. Men lad endelig være med at grine, hvis han falder over sin taske eller går ind i en dør! Hvis han ikke griner af sig selv, vil han heller ikke have, at andre gør det!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Scor ham som på film

Få ros af dine veninder
Dine veninder kan være en stor hjælp, hvis du ikke helt tør score ham den søde på egen hånd. De kan nemlig hjælpe med at få ham til at lægge mærke til dig. Det eneste, de skal gøre, er at sige søde ting om dig, når de snakker med ham. Hvis han hører dem fortælle om, hvor dejlig, klog og sød du er, vil han da lægge ekstra godt mærke til dig, næste gang du er i nærheden.

Læs også: 6 spørgsmål, du ikke tør stille drenge

Send en sms
Mobilen er en helt genial opfindelse for dig, der er lidt genert! For det er da meget lettere at sende en sms til en sød fyr end at konfrontere ham i virkeligheden! Hvis du ikke vil gøre din flirt åbenlys, kan du starte med at skrive "Hvad fik vi for i dansk til i morgen?" eller "Ved du, hvornår det der arrangement i håndboldhallen starter?" Når han svarer på det, så sørg for at holde samtalen i gang og stille spørgsmål, som han skal svare på.

Læs også: Scor skolens nye fyr

Få en (hemmelig) date
Et supergodt scoretrick er at invitere drømmefyren på date - uden at han ved det! Hvis I for eksempel snakker sammen om en film, som I begge to godt kunne tænke jer at se, så er det bare med at spørge helt henkastet, om I ikke skal tage sammen i biografen sammen med et par venner og se den. Og sørg så lige for at komme til at sidde ved siden af ham i biffen …

Tjek galleriet for de bedste score-steder!

Debedstescoresteder

Går du i skole med dit crush, er du superheldig – så kan du nemlig flirte med ham hver eneste dag! Send ham søde blikke og smil, vær tæt på ham i frikvarteret, og sørg for at lave gruppearbejde med ham timerne, så I kan få snakket. Så skal han nok lægge ekstrameget mærke til dig. Yay!
Shutterstock
Går du ikke i skole med ham, kan du sørge for at være andre steder, hvor han også kommer. Her er fitnesscenteret et oplagt valg, for det virker ikke så crazy og stalkeragtigt, at du også kommer der. Smil til ham igennem lokalet, og spørg ham også gerne om hjælp til en maskine, så I kan falde i snak.
Shutterstock
Leder du efter den perfekte anledning til at flirte med ham, så er en fest altid et godt valg. Her er stemningen nemlig lidt løsere end normalt, og det er mere naturligt, at man falder i snak med hinanden. Hvis festen er opdelt i grupper ved forskellige borde, så overtal dine veninder til at sætte jer i den gruppe, hvor dit crush også er.
Shutterstock
En forlystelsespark er et oplagt sted at flirte med hinanden, fordi omgivelserne nærmest indbyder til det. Selv om I er der med jeres venner, kan I jo stadig ende ved siden af hinanden i rutschebanen og konkurrere kærligt mod hinanden i boderne. Måske du kan lokke ham til at vinde en bamse til dig?
Shutterstock
Har du ikke fundet modet eller anledningen til at flirte med ham ’face to face’? Bare rolig, nettet er også et ’sted’, og online-flirt kan være mindst lige så godt! Læs her, hvordan man flirter på nettet.
Shutterstock