Mit liv

Guide: Sådan bliver du mere udadvendt

Af Rikke Rudbæk 4. november 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du meget genert, og drømmer du om at blive mere udadvendt? Så læs med her, hvor du får otte seje tips, der guider dig til at gå fra at være indadvendt til at være udadvendt.

Har du tit følelsen af, at du gerne ville sige noget, men ikke tør? Og føles det nogen gange, som om andre slet ikke lægger mærke til, at du er der? Det kan være hårdt at være genert og indadvendt, men bare rolig: Du kan faktisk øve dig i at blive mere udadvendt. Og det er slet ikke så svært, som du tror, hvis du bare følger rådene herunder:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 10 gode teenagebøger.

1. Giv dig selv små opgaver
Det bliver lettere at fuldføre "Mission udadvendt", hvis du giver dig selv små udfordringer i stedet for at forsøge at lave alt om med det samme. Smil til en på gaden, hold øjenkontakt længere end du tør, sig hej til kassedamen, ræk hånden op i klassen eller noget helt femte.

2. Overvej, hvad du frygter
Spørg dig selv, hvad det værste er, der kan ske, hvis du åbner munden? For det meste gør du nemlig ting farligere, end de i virkeligheden er.

3. Tænk over, hvordan du ser ud
Hvis du ikke gider være en stille mus længere, så lad være med at opføre dig som en. Tag farverigt tøj på og gå med rank ryg. Så vil du selv mærke forskellen, og andre kan også se, at du virker mere udadvendt.

4. Vær tilstede i nuet
Bliver du nervøs, når du er sammen med andre, kan det være fristende at forberede nogle spørgsmål eller kommentarer hjemmefra. Men lad være med det. Det virker nemlig alt for påtaget og stift. Lyt i stedet efter, hvad der bliver sagt i situationen, og reager på det. Hvad ville du for eksempel svare, hvis det var din mor, der sagde det?

Læs også: Elsker du (ikke) din krop?

5. Deltag i det sociale
Selv om det kan virke megaskræmmende, er det alligevel en god idé at deltage i så mange sociale arrangementer, som du overhovedet kan. Jo flere gange, du hænger ud med andre, jo mere udadvendt bliver du nemlig.

TIP! Sæt dig ved siden af dem, du føler dig allermest tryg ved. Så er det lettere at komme ind i samtalen.

6. Prøv noget nyt
Når du møder nye mennesker, aner de ikke, hvordan du er, og derfor kan du være lige præcis, som du har lyst til. Derfor giver det mening at kaste dig ud i noget helt nyt, så du kan øve dig i at være den udadvendte pige i stedet for den stille. Begynd for eksempel til håndbold eller få et fritidsjob.

Læs også: Hjælp til at få det bedre.

7. Få en lykketing
Når du bliver usikker på alt det nye, der hører med til at være udadvendt, kan det hjælpe dig at have en lykketing i lommen, som du kan finde styrke i. Det kan for eksempel være en kastanje eller en lille sten.

8. Glæd dig over din succes
Skriv dagbog, så du kan følge med i din udvikling fra indadvendt til udadvendt. Når du ser ting på skrift, virker de nemlig stærkere og mere motiverende, end hvis du bare gemmer dem i hovedet. Husk også at belønne dig selv, når du når dine delmål. Fordi du er for sej!

Herunder kan du læse, hvordan du bliver bedre til at sige fra!

Blivbedretilatsige”nej

De fleste piger har for vane at ville please og gøre alle glade. Vi vil være den bedste veninde, komme til alle fødselsdagene, deltage til motionsløbet, skrive en god engelsk stil og bage en kage til venindeaftenen. Det er positivt, at du har ”drive”, er pligtopfyldende og vil det bedste for folk omkring dig, men det må ikke tage så meget overhånd, at ting bliver uoverskuelige for dig. Derfor er det vigtigt, at du tænker over, hvor meget tid du har – og kun siger ”ja” til de aftaler og ting, som du rent faktisk har plads til i kalenderen!
Foto: Shutterstock
Men hvad skal du så vælge? Her kan det godt blive lidt svært og tricky, hvis du gerne vil det hele! Derfor er det en god idé at tænke lidt over dine prioriteringer. Hvad gør du, fordi du virkelig har lyst til det, og hvad gør du for at glæde andre? Nogle gange er vi nødt til at gøre ting, som vi ikke synes er superfede. Sådan er det! Men hvis du går til fritidsaktiviteter for dine forældres eller andres skyld, eller har flere venindeaftaler efter skole, end du rent faktisk overkommer, så husk, at det er helt okay at sige fra en gang imellem. Det er dit liv og dig, der skal leve med at tingene er, som de er.
Foto: Shutterstock
Faktisk behøver det slet ikke være så slemt at sige ”nej tak”. Man kan nemlig sige det på en meget høflig måde. Du kan for eksempel sige, at du synes, en sammenkomst lyder rigtig hyggelig, og du er meget glad for invitationen, men at du ikke har tid lige nu. Viser du taknemmelighed og ydmyghed, bliver dit ”nej” med garanti modtaget helt fint!
Foto: Shutterstock
Vi kan ikke komme igennem livet uden at komme til at træde nogle over tæerne, sådan er det bare. Så derfor vil du med sikkerhed også en dag få sagt ”nej” til noget, som vil skuffe nogen. Slut fred med, at du ikke kan gøre alle glade, og hvil i stedet i, at du tænker over dine valg og tager dine beslutninger efter bedste evne.
Foto: Shutterstock
Med alt det her sagt er det vigtigt at understrege, at vi ikke bare altid kan handle efter vores lyst! Nogle gange må vi bide i det sure æble og gøre ting, som vi ikke rigtig gider. Gør vi ikke det, kan vi nemlig risikere at miste gode venner eller fremstå egoistiske. Vi skal også huske, at der med ”ja”-er ofte kommer en masse gode oplevelser. Det handler bare om at finde en god balance!
Foto: Shutterstock