Sådan renser du dit ansigt bedst muligt
Trin 1:
Vask din hud!
Det er vigtigt, at du bruger en ansigtssæbe, der dræber bakterier og renser i dybden. Husk at vaske dine hænder først, så du ikke overfører bakterier, og husk at skifte håndklædet ofte af samme årsag.
- Skyl dit ansigt med lunkent vand, og masser derefter sæben ind i hele ansigtet.
- Vask grundigt efter med vand, og tør ansigtet i et rent håndklæde.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Sådan trykker du en bums
Trin 2:
Forebyg bakterier!
Når du har vasket dit ansigt, er det vigtigt, at du bruger en skintonic, der fjerner de sidste rester af snavs og fedt. De fleste skintonics indeholder lidt alkohol, der får porerne i huden til at trække sig sammen - skintonic er derfor god mod bakterier!
- Hæld lidt skintonic på en vatrundel, og dup den over hele dit ansigt.
Trin 3:
Husk at bruge creme!
Når du har renset din hud, er det normalt, at huden kan blive lidt tør. Derfor har huden brug for, at du bruger en smule creme, når du har vasket den. Hvis du ikke bruger creme, kan det ske, at huden selv begynder at producere ekstra meget fedt, så din hud bliver endnu mere fedtet end normalt. Men husk at bruge en creme, der er velegnet til uren hud.
Læs også: Undgå ar efter bumser
Trin 4:
Betændte bumser!
Det er altid fristende at trykke på betændte bumser, men faktisk forværrer det bare din situation. Bumsen bliver endnu mere tydelig og efterlader en rød plet længe efter, at bumsen er væk. Brug i stedet et bakteriedræbende produkt direkte på bumsen - gerne flere gange dagligt.
Vask dit håndklæde ofte, ellers overfører du bakterier til dit ansigt!
Læs herunder, hvorfor du IKKE skal sove med makeup!