På scenen med Cinema Bizarre
Har I nogle faster ritualer før en koncert?
Kiro: På denne her tur har vi. Inden en koncert kaster vi glimmer op i luften og lader det falde ned over os.
Strify: Jeg ved faktisk ikke, hvordan det startede, men det føles bare godt at gøre et eller andet sammen, inden vi skal på scenen.
Kiro: I sidste uge havde vi et show, hvor det ikke gik så godt for os, og så kom vi i tanke om, at vi havde glemt glimmeret, så det er blevet noget lidt overtroisk for os.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Bliver I nervøse før jeres koncerter?
Kiro: Ja, altid. Jeg kan aldrig stå stille før en koncert, jeg vandrer rundt. Men når jeg står på scenen, forsvinder det. Jeg tror, det er meget normalt at blive nervøs, det er nærmest dumt ikke at være det, for så bliver showet en kedelig rutine.
Strify: Nerverne kommer ikke, fordi jeg er bange for at gå på scenen, mere fordi jeg er utålmodig efter at gå på.
Hvad er jeres favoritdel af showet?
Strify: Der er et tidspunkt under sangen "Blasphemy", hvor jeg står på en lille opsats, og så begynder vi at bede. Det er meget følelsesmæssigt, og jeg elsker teksten til sangen, for den handler om, at kærlighed er en slags religion, og at du kan møde kærligheden i alle former.
Hvad er den fedeste sang at spille live?
Strify: Jeg elsker at spille "Je Ne Regrette Rien". Det er en af mine yndlingssange, for den udtrykker mit livsmotto - "Jeg fortryder intet". Man skal leve sit liv fuldt ud, og hvis det betyder, at nogen synes, man er skør, så må de syne det.
Er I nogensinde kommet til skade på scenen?
Romeo: Jeg har faktisk et sår på hagen lige nu efter vores sidste koncert.
Strify: Jeg har tit blå mærker efter koncerten, men jeg ved aldrig helt, hvordan jeg har fået dem, men det er nok, fordi jeg løber så meget rundt. Og for nylig kom jeg til at slå mig selv i ansigtet med mikrofonen.
Hvordan er det at være tilbage i Danmark?
Strify: Det var så magisk sidste år, for vi spillede en ny sang for første gang, og publikum var helt stille og stod bare og lyttede til ordene. Vi spiller den igen i aften, og det bliver fedt.
Hvad synes I generelt om de danske fans?
Strify: De er meget livlige og meget dedikerede.