Kendte

3 hurtige til Louis fra One Direction

Af Marie Neustrup 18. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Louis fra One Direction svarer på tre spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

Har du nogensinde tænkt over, hvilket dyr du helst ville være? Eller hvilket måltid, der skulle være det sidste, hvis du selv kunne bestemme? Louis fra One Direction fortæller, hvad han helst ville.

Læs også: Facts om One Direction

Hvis du havde en dag tilbage at leve i, hvad skulle dit sidste måltid så være?
- Uh, må jeg vælge to ting? "Eggs Benedict" som jeg spiste hver dag i Los Angeles. Det er lidt ligesom en bolle med bacon, et pocheret æg og hollandaise sauce. Og Harry og jeg snakker altid om morgenmadsprodukter. Det er bare det bedste, for man kan spise det lige når man har lyst. Min yndlings hedder "Curiously Cinnamon".

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: En sund start på dagen

Hvis du skulle forvandles til et dyr, hvilket dyr ville du så vælge?
- Godt spørgsmål! Jeg vil ikke være forudsigelig, og jeg tror, at de fleste ville vælge en fugl, fordi det kunne være sjovt at flyve. Måske en delfin - de må have et ret fedt liv. Men det passer måske ikke så godt til mig, for de er jo ret intelligente…

Du skiftede på et tidspunkt skole, hvad synes du om at være den nye i klassen?
- Man bliver nødt til at vise, hvem man er. Hvis man normalt ikke er højtråbende og fjollet, skal man ikke begynde på det og lade som om - man skal bare være sig selv. Og så skal man prøve at snakke med så mange mennesker som muligt, så man kan lære dem at kende. Hvis man ikke føler sig tilpas, skal man ikke bare sidde derhjemme og have ondt af sig selv, men komme ud og involvere sig med de andre.

Læs også: Lær at smalltalke