Ja, vi ved godt, det er en takketale, og dem der skal takkes, må du endelig takke. Men pas på med at køre i samme spor alt for længe, for så kan det altså blive for meget. Du skal i hvert fald ikke gøre som Obama i Berlin 2008, da han kom ud foran publikum og nåede at sige ordet ’tak’ virkelig mange gange, før han gik i gang med talen.
Konfirmation
Tale til konfirmationen
Af Julie Lund Mikkelsen
10. april 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er ikke længe til, at Julie skal konfirmeres, og hun er allerede nu begyndt at tænke over, hvordan talen til konfirmationen skal være.
Det er jo meget almindeligt, at man holder en tale til sine forældre, når man bliver konfirmeret.
Selvfølgelig er man lidt nervøs og spændt på de taler og sange, der bliver holdt og sunget. Men hvis der er noget, der kan kilde i maven, så er det den tale, man selv skal holde til sin konfirmation.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Du tænker måske over disse ting: Hvad skal jeg sige? Hvor lang skal den være? Hvad hvis jeg glemmer det, jeg skal sige? Og hvordan kan jeg egentlig skjule, at jeg er nervøs for at skulle holde tale?
Dine forældre har helt sikkert betalt det meste af konfirmationsfesten, kjolen, maden og alt muligt andet, så det er vigtigt at få takket dem. Det var for eksempel vildt sødt, da Kate Winslet skulle takke sine forældre til Oscars i 2009 og fik sin far til at fløjte, så hun kunne se dem i salen.
Når du holder tale, skal det fremgå ret tydeligt, hvor glad du er for festen, og for at alle gæsterne ville komme. Hvis du mener, at alle skal takkes, kan du gøre som Julia Roberts til Oscars i 2001, hvor hun sagde: - Jeg vil gerne takke alle, jeg har mødt i hele mit liv!
Det er okay at være rørt, når man holder tale, og måske have en lille tåre i øjenkrogen. Men pas på med at gå alt for meget amok i hulken og gråd, som Halle Berry gjorde det til Oscars i 2002. Så kan man altså ikke tale ordentligt.
Det er lidt pinligt, hvis du pludseligt ikke kan huske, hvad du skal sige i talen. Derfor er det en god idé at have et stykke papir med noter på. Du vil jo ikke ende som Ben Affleck, der til Golden Globes 2013 glemte at takke George Clooney, så Bens kone, Jennifer Garner, senere måtte nævne George, da hun skulle præsentere en pris.
En sjov tale er en god tale! Udtænk nogle gode jokes, du kan fyre af, så gæsterne griner. Jennifer Lawrence jokede for eksempel efter sit fald på vej op for at sige tak. – Jeg ved godt, I bare står op, fordi I har det dårligt over, at jeg faldt, og det er virkelig pinligt.
Det er vigtigt, at du får alle gæsternes opmærksomhed fra start! En god begyndelse på en tale er supervigtig! Du kan jo gøre som Jennifer Lawrence til Oscar 2013 og lave et vildt fald, lige inden du skal holde talen. Så har du alles opmærksomhed.
Ja, vi ved godt, det er en takketale, og dem der skal takkes, må du endelig takke. Men pas på med at køre i samme spor alt for længe, for så kan det altså blive for meget. Du skal i hvert fald ikke gøre som Obama i Berlin 2008, da han kom ud foran publikum og nåede at sige ordet ’tak’ virkelig mange gange, før han gik i gang med talen.