Det glæder vi os til i 2014
"Pretty Little Liars" starter igen i USA - 7. januar
Til dem, der bare ikke KAN vente på, at de nye afsnit bliver vist i Danmark, starter næste sæson af "Pretty Little Liars" i USA den 7. januar. Endelig får vi (måske) svaret på, hvem den mystiske "A" mon er!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
"Divergent" - 20. marts
Vi er helt vilde med bøgerne i "Divergent"-serien, så vi kan næsten ikke vente med at se filmatiseringen, som har søde Shailene Woodley i hovedrollen.
Melodi Grand Prix i Danmark - 10. maj
Vi går stadig og nynner Emmelie de Forrests "Only Teardrops", som sikrede Danmark sejren i det internationale Melodi Grand Prix i 2014! Vi glæder os til et brag af et show på dansk grund!
Tag testen: Hvordan bliver dit 2014?
Vi Unges Covergirl-fest - 23. maj
Noget af det, vi glæder os allermest til i 2014, er at feste med alle vores dejlige og søde læsere til et brag af en Covergirl-fest. Ses vi?
Miley Cyrus kommer til Danmark - 4. juni
Juhuu - endelig kommer Miley Cyrus til Danmark! Det bliver så fedt, at se hendes seje show og skråle med på "Wrecking Ball" og "We Can't Stop".
One Direction kommer til Danmark - 16. og 17. juni
Jubii - One Direction giver to koncerter i Parken til sommer! Vi glæder os helt vildt til at se de søde drenge igen.
Læs også: Miley Cyrus kommer til Danmark i 2014
"The Hunger Games - Mockingjay del 1" - 20. november
"The Hunger Games - Catching Fire" var jo så fed, så selvfølgelig er vi megaspændte på at se, hvad der sker med Katniss , Peeta, Gale og alle de andre i den næste film.
Taylor Swift udgiver et nyt album
Taylor Swift fortalte i november, at hun er i gang med at indspille et helt nyt album, der udkommer i 2014, og hun lover, at hendes fans får lov til at komme helt tæt på hende og hendes liv i hendes nye sange. Yay!
Zayn Malik og Perrie Edwards bryllup
Perrie Edwards mor afslørede for nylig i et interview, at parret planlægger at blive gift i slutningen af 2014. Vi er sikre på, at Perrie bliver megasmuk i sin brudekjole, og mon ikke Zayn kniber en lille tåre, når han ser hende?
Hvad glæder I jer mest til i 2014?