Film & serier

Streaming: Hvad er ulovligt?

Af Oliver Kokholm Ungermann 16. april 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du tjek på reglerne, når du ser serier på nettet? Se her, om du gør noget forkert.

Det kan være svært at kende forskel på alle de mange streamingmuligheder, der er kommet på nettet, og derfor er det også nemt at komme til at gøre noget forbudt, uden man egentlig ved det.

Læs også: Her er de bedste serier på streamingtjenesterne

Men det behøves du ikke at frygte mere. Få helt styr på reglerne i galleriet herunder.

Streaming:Hvaderulovligt?

Har du fundet et sted, hvor du kan se din yndlingsserie gratis? Så er det højst sandsynligt ulovligt. Selskaberne bag serierne sælger nemlig rettighederne til forskellige streamingtjenester som Netflix, HBO eller Viaplay, og vises de steder, hvor der ikke er betalt for rettighederne, er det ikke lovligt. Det kan du faktisk få en bøde for.
En god huskeregel på nettet er at undgå at downloade serier og film. Der findes uendeligt mange steder, hvor det er muligt, men ingen af dem er lovlige, og derfor er det faktisk tyvekoster, man har liggende på sin computer bagefter.
Du har sikkert hørt om streamingtjenesten Popcorn Time, hvor alverdens serier og film er samlet, men ligesom andre gratis streamingtjenester er den ulovlig.
Har du brugt en ulovlig streamingtjeneste eller downloadet en serie, skal du ikke gå i panik endnu. Det er imod reglerne, og der er en risiko for at få en bøde, men så længe du ikke fortsætter, sker der ikke noget slemt ved det.
Hvis du synes, det er alt for dyrt at købe adgang til en streamingtjeneste, hvor du kan se din yndlingsserie, kan du eventuelt dele en bruger med din søster eller spørge dine forældre, om I ikke skal have en bruger til familien. Det er nemlig slet ikke ulovligt at have én bruger til samme husstand.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om